januar 13

Mandag: Abe sætter fart på ny tolkning af fredsforfatning

0  comments

Asger Røjle Christensen

Honjitsu no News – Et lille udpluk af dagens nyheder – 13. januar 2014

Abe sætter fart på ny tolkning af fredsforfatning

Japans premierminister, Shinzo Abe, vil allerede i det kommende forår formulere en ny fortolkning af landets omstridte fredsforfatning. En tolkning, som i modsætning til nu vil gøre det muligt for japanske styrker at deltage i “kollektivt selvforsvar”, dvs. forsvaret af andre lande end Japan selv.

Det har han efterhånden antydet flere gange, og det har hans sikkerhedspolitiske rådgiver søndag gentaget i japansk fjernsyn. Det fortæller Asahi Shimbun.

Det buddhistiske parti Nyt Komeito, som er koalitionspartner med Abes regeringsparti, er stædigt imod dette skridt, og partiets leder har i ugens løb udtrykt overraskelse over regeringschefens udmeldinger. Derfor er Tokyo fuld af spekulationer om, at Abe er ved at tage tilløb til en udskiftning i sin regeringskoalition. Ud med Nyt Komeito og ind med et eller flere af de andre oppositionsparter, som støtter en omfortolkning af forfatningen.

[divider ]

 Japan vil handle med Afrika for alvor

Premireminister Shinzo Abe er i disse dage på rundrejse i Afrika.

Rejsen er mest blevet fortolket som et forsøg fra japansk side på at dæmme op for Kinas øgede tilstedeværelse i området. Men ifølge Financial Times er den lige så meget et udtryk for en kommercielt begrundet offensiv fra japanske virksomheders side på kontinentet.

En amerikansk professor kalder det i FT-artiklen for en “sen erkendelse” fra de store japanske handelshuses side, at mulighederne i Afrika er kæmpestore – men nu er den altså sket.

 

 


Tags

abe, afrika, fredsforfatning, japan, komeito


Dette kunne måske også interessere dig?

Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}