oktober 30, 2021

Af

HONJITSU – Nyt fra Japan: Kandidater for såvel regering som opposition har i deres valgtaler inden morgendagens underhusvalg i Japan fokuseret på bekæmpelse af Covid-19-smitte samt økonomisk fordelingspolitik.

Det føles som meget længe siden, at daværende premierminister Shinzo Abe i valgkamp efter valgkamp i det seneste årti gjorde et stort nummer ud af sit inderlige ønske om at ændre den japanske forfatning, så Japan kunne komme til at spille en større militær rolle i verden.

En ændret forfatning er vel at mærke stadig en del af regeringspartiet LDP’s valgprogram, men man hører ikke meget om det i selve valgtalerne. Flere parti-veteraner på Abes fløj kritiserer da også med lav stemme den nuværende premierminister, Fumio Kishida, for at gøre alt for lidt ud af emnet i valgkampen.

I debatten inden det aktuelle valg – mere end i selve valgkampen – er forfatningsdebatten imidlertid dukket op med helt nye argumenter på banen. Tilhængerne af en forfatningsændring, den første nogensinde, peger på den japanske regerings åbenlyse problemer med at gribe effektivt ind over for den ene bølge af corona-smitte efter den anden gennem de sidste halvandet år.

Forfatningen blev skrevet og bekendtgjort i 1946, lige efter verdenskrigen, hvor det for den amerikanske besættelsesmagt, som styrede Japan på det tidspunkt, handlede om at sikre Japan og omverdenen mod fremvæksten af et nyt militærdiktatur. Forfatningen kom til at se meget liberal ud, og den rummer stærke begrænsninger i regeringens muligheder for at bestemme over almindelige menneskers liv.

Derfor har regeringen gennem hele corona-krisen sagt, at den i modsætning til de fleste andre regeringer har været nødt til at nøjes med at udstede henstillinger og opfordringer, og at den ikke har haft mulighed for at straffe dem, der forbrød sig mod disse henstillinger og opfordringer.

Kritikere har påpeget, at regeringen faktisk godt med forfatningen i hånden havde kunnet indføre tvangsordninger, ligesom man gjorde, da folk blev evakueret efter tsunamien og atomkatastrofen i nordøst i 2011, men at hensyn til erhvervslivet betød, at man ikke ønskede en skrap nedlukning som for eksempel i Europa, og at man dækkede sig ind bag legalistiske argumenter.

Ikke desto mindre har tilhængere af forfatningsændringer i den senere tid brugt corona-krisen som argument for at fjerne nogle af de meget liberale formuleringer i forfatningen. De har efter deres mening på en uhensigtsmæssig måde begrænset regeringens mulighed for at udøve magt i en krisesituation. For dem handler det på samme tid om at få slået hul på forfatningen og få skabt præcedens for, at det faktisk kan lade sig gøre at omskrive den gamle forfatning.

(Foto fra en tidligere valgkamp i 2015)