november 21

To specialrejser til Japan i efteråret 2023

0  comments

Asger Røjle Christensen

Tak til mange, som har rost mine udbudte specialrejser til Japan i efteråret 2023 for deres originalitet og sammenhæng. Og tak til dem af jer, som har meldt sig til den ene eller den anden rejse.

Der er stadig plads på begge specialrejser. Hvis I ligesom jeg længes efter at rejse i Japan for alvor igen, var det måske en interessant og utraditionel måde at gøre det på, hvor I med garanti vil se og opleve noget nyt - også hvis I har rejst i Japan flere gange før.

Jeg har selv designet rejserne og stiller op som rejseleder. De to rejser vil bringe deltagerne nye steder hen og give afsæt til en masse gode snakke om nutidens Japan og dets historie og kulturhistorie.

TOHOKU - LANGS JAPANS NORDØSTLIGE KYST

Dels gentages min rejse ned langs Japans nordøstlige kyst, som jeg første gang gennemførte i 2019, i forbedret udgave (den 7.-20. september 2023). Den såkaldte Tohoku-kyst blev i 2011 ramt af en forfærdelig tsunami, men min tur handler om, at det uanset katastroferne dengang er et fabelagtigt område at besøge. Den handler langt mere om genopbygning i området end om selve katastrofen. Læs om rejsen her.

JAPAN - FRA NORD TIL SYD

Og dels har jeg lavet en helt ny "nord-syd-rejse", hvor vi i det flotteste efterår skal både besøge Japans nordligste ø Hokkaido og den sydlige ø Kyushu (23. september-7. oktober - men uden fly til og fra Japan inkluderet), og hvor historie og kulturhistorie er ekstra meget i fokus. Læs om rejsen her.

Vore dages Japan er et sammensat og modsætningsfyldt samfund - men det er og bliver et trygt og fantastisk rejseland. Godt at nogle flere af jer nu igen efter en lang pause får mulighed for at opleve det.

Skriv til mig på arc@asgerrojle.com, hvis du er interesseret i disse specialrejser til Japan. Så hører du hurtigt fra mig.


Tags


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}