Den blåfinnede tun, som vi på alverdens sushi-restauranter kender som maguro, er knap så meget en truet art, som den har været. Der svømmer stadig færre end en tyvendedel så mange blåfinnede tun rundt i verdenshavene, som der gjorde i forrige århundrede, men der er immervæk lidt flere end for tre år siden.
Japanske fiskere er ikke anderledes end fiskere andre steder i verden, og det har straks fået dem til at foreslå at øge fangstkvoter i det nordlige stillehav, tættest ved de japanske kyster, med tyve procent.
Maguro – og især den højrøde og fede ”toro”, den del af fiskens mave, som ligger inden for gællerne, men ikke helt ude ved gællerne – er en af de dyreste former for sushi og sashimi og derfor en afgørende vigtig indkomstkilde for Japans tunfiskere.
De japanske fiskere stillede med opbakning fra den japanske regering et lignende krav sidste år, hvor det blev afvist i det forum for beskyttelse af den blåfinnede tun under Fiskerikommissionen for det Vestlige og Centrale Stillhav, som netop i den forløbne uge har holdt deres årlige møde, denne gang online.
Biologer, der rådgiver forummet, frygter, at en øget fangst vil true den fremgang for arten, der er sket. I det kvarte århundrede siden 1995 er den samlede bestand i verden mere end halveret. Derfor blev de japanske fiskeres ønske også endnu engang afvist i år. Kvoterne forbliver de samme som sidste år og forrige år.
I de senere årtier er flere af flere af de maguro-tun, der fanges i det nordlige stillehav, unge fisk på færre end 30 kilo, som derpå benyttes til opdræt tæt ved Japans kyster. Der findes separate kvoter for de store og de små fisk, men ingen af dem blev hævet i denne omgang.
Foto: Flickr/Wally Gobetz