"Generelt en fabelagtig tur ... - vi nyder dit arrangement, din dedikation og din præcision", skrev en af deltagerne i sommerrejsen 2019 til mig bagefter.
"Denne tur får min varmeste anbefaling, fordi den først viste mig Japan med turistens øjne, og derefter tog mig med ned langs den kyst, der blev ramt af tsunamien i 2011. Asger Røjle har indgående kendskab til Japan, og han gav indsigt i både katastrofens omfang og den utrolige genopbygning, der har fundet sted. Det var virkelig interessant", skrev en anden.
Tak for det.
Torsdag 15. september
Spadseretur langs Jodogahamas klippestrand, et lille afsnit af den berømte Michinoku-sti langs Tohoku-kysten.
Vi fortsætter med Sanriku Railway sydpå til Kamaishi - derpå ind i landet med et flot bjergtog og sidst dagen med Shinkansen-lyntoget tl storbyen Sendai.Tre nætter på centralt hotel i Sendai.
Søndag 18. september
Togtur langs Fukushimas tsunami-ramte kyst, tæt forbi det ødelagte atomkraftværk. Besøg i byen Namie inden for det oprindeligt evakuerede område samt J-Village, som var hovedkvarter for oprensningen. Ankomst til storbyen Iwaki i syd. Herfra bustur gennem bjergene til den gamle samurai-hovedstad Aizu-Wakamatsu.
To nætter på centralt hotel i Aizu-Wakamatsu.