News

Torsdag: Luftforurening fra Kina målt ved Japans hellige bjerg

Honjitsu no News – Et lille udpluk af dagens nyheder – 10. oktober 2013

Luftforurening fra Kina målt ved Japans hellige bjerg

Japanske forskere er ikke  tvivl om, at alt for høje kviksølv-tal tæt ved toppen af Fuji-San, Japans hellige bjerg, skyldes giftig luftforurening fra Kinas kulfyrede kraftværker inde på fastlandet.

En af forskerne påpeger i en JIJI-nyhed, som via AFP er havnet i Japan Times, at tallene altid er højst, når der blæser en vestenvind inde fra det asiatiske fastland.

Japan har flere gange i de senere år taget problemer med luftforurening fra Kina op i bilaterale forhandlinger mellem de to lande.

[divider ]

Magtskifte i Japans game-industri

Det er ikke længere gammelkendte navne som Nintendo, Sega og Konami, som tjener de helt store penge i den japanske computergame-industri.

Det er nye navne som DeNA, Gree og Gungho, som i dag tjener langt større profitter end de gamle navne. De to førstnævnte er oprindelig opstået som game-communities på nettet og er i dag nogle af de største sociale netværk i Japan.

Det fortæller den dygtige Gerhard Fasol med tal og tabeller på sin blog Eurotechnology Japan.

[divider ]

Japanerne drikker færre øl end nogensinde

Den forløbne sommer i Japan var præget af tyfoner og regnskyl. Det har fået salget af øl, som i forvejen er vigende, til i år at dykke til det laveste nogensinde. Folk har ikke i samme grad som normalt haft lyst til en kold øl i sommervarmen.

Det fortæller business-avisen Nikkeis engelsksprogede netsite.

Der er ikke tale om, at folk blot har købt de billigere øl-lignende produkter som maltfattige “happoshu” i stedet for. Det er det samlede tal for “øl og øllignende drikke”, som falder.

 

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *