Sony har mistet sit image af at være ungt og nyskabende

Japans elektronikindustris flagskib, Sony, er i dyb krise. Sidste år var underskuddet på fem en halv milliard kroner, og i år bliver det tre gange så stort. Der er næppe tvivl om, at det vil koste nedskæringer og u-japanske fyringer.

Men når disse brutale tilpasninger er sket – og det sker ikke målbevidst nok, mener børsanalytikerne, men det sker – vil Sony naturligvis overleve. Men det vil være et andet Sony end før.

I gamle dage var Sony kendt for sin fænomenale evne til at finde på nye praktiske og salgbare produkter, som appellerede til især de unge på samtlige verdensdele. Nu er Sony på vej til et helt andet image, et modent adstadigt tegn på kvalitet. Når der står et stort Sony-tv i folks stue, så er det et tegn til alle gæster om, at i denne her familie har man råd til at købe kvalitet.

Dette skiftende image i Japan fortæller jeg om sidst i gårsdagens Orientering på P1 – efter et indslag om Sonys historie af Karen Sigrid Jacobsen, som er gevaldigt godt skruet sammen.

Foto: Guilhem Vellut, creatice commons

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *