september 24, 2014

Af

Indtil for få uger siden håbede vi, at Keiko Arimotos ældgamle forældre i Kobe og hele verden  snart ville få at vide, hvad der er blevet deres datters skæbne, efter hun i 1983 blev bortført til Nordkorea fra København.

Vi håbede – og vi troede også lidt på det, for den japanske regering ville næppe være gået så langt i forårets og sommerens forhandlinger om en genoptagelse af efterforskningen af bortførelserne fra 70’erne og 80’erne, hvis ikke den uofficielt havde garantier for, at Nordkorea ville have nyt at fortælle. Hvorom alting er, det nordkoreanske regime er vanskeligt at forhandle med, og de seneste ugers nyheder tyder på, at Nordkorea ikke har i sinde at leve op til de løfter, som tilsyneladende er givet tidligere i forløbet.

Det vil betyde, at den gamle affære fortsat vil lamme en stor del af regionens diplomati, det er en kæmpe skuffelse for mange aktivister og iagttagere i regionen – og først og fremmest må det være skrækkeligt for Keikos forældre og de andre familiemedlemmer til de kendte ofre for bortførelserne.

Med afsæt i den aktuelle skuffelse var jeg i morges inviteret i Radio 24Syv for at fortælle om Keiko og bortførelsessagen. Tak for det.