På studietur i Japan: Tiden udnyttet effektivt

I november var jeg kursusleder for et prægtigt hold danske journalister, som var i Japan for at kigge på “katastrofejournalistik”. Det var en spændende uge, men også en krævende uge. Jeg havde det godt med det meste af kursusforløbet bagefter – og vi arrangerer atter et lignende kursus, udbudt af mediekursus.dk, i maj-juni i det nye år.

Nu har jeg – måske lidt forsinket – opdaget en kort omtale af november-kurset på Pressens Uddannelsesfonds hjemmeside. En omtale, som blandt andet rummer link til rapporter fra flere af deltagerne på kurset.

En af deltagerne skriver således om kurset:

“Programmet var sat godt sammen og tiden udnyttet effektivt – de første dage noget af en udfordring for et jetlag-ramt hold på jagt efter en ny døgnrytme. Holdet bestod af videbegærlige journalister fra vidt forskellige medier – aviser, radio, tv, landsdækkende, regionale og lokale – og der var seriøsitet fra første til sidste minut. Man mødte til tiden, deltog aktivt og bidrog til at gøre kurset til en succes.”

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *