(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Gårsdagens historiske aftale i Seoul om ”endegyldigt” at afslutte den årelange og følelsesladede strid mellem Japan og Sydkorea om krigstidens såkaldte ”trøstekvinder” har USA’s tydelige stempel.
Hverken Japans premierminister, Shinzo Abe, eller Sydkoreas præsident, Park Geun-hye, ville være gået med til en aftale med så store indrømmelser, da de trådte til for tre år. De ville næppe heller have gjort det for et halvt år siden, men i den senere tid har presset fra den store fælles allierede, USA, været så massivt, at aftalen pludselig kunne lade sig gøre.
Mellem 50.000 og 200.000 unge koreanske kvinder blev i 1930’erne og 1940’erne tvunget til at prostituere sig ved fronten for japanske soldater. Mange kom aldrig hjem, og andre kom hjem med alvorlige sygdomme, et ødelagt rygte og et forkvaklet forhold til deres eget køn.
I de første mange år efter krigen var emnet tabu i begge lande, men i de sidste 25 år er mange tidligere trøstekvinder trådt frem, vreden mod Japan i det koreanske samfund er stor, og emnet har været flittigt brugt i en stærk anti-japansk kampagne i skoler og medier. Omvendt har mange i Japan argumenteret for, at sådan noget sker i alle krige, at der var tale om almindelige prostituerede, og at den kejserlige hær – og dermed den japanske stat – ikke var indblandet.
Den japanske stat giver imidlertid nu en tydelig undskyldning og betaler en milliard japanske yen (56 millioner danske kroner) til en fond, der skal understøtte de sidste overlevende trøstekvinder.
Sydkorea accepterer såvel undskyldning som kompensation og lover fromt, at hvis Japan lever op til aftalen, er den ”endegyldig”, og Sydkorea vil ikke længere bruge trøstekvinderne som anledning til at kritisere Japan i internationale sammenhænge.
”USA har konstant appelleret til begge parter om at afslutte striden, eftersom Tokyo og Seoul er USA’s vigtigste allierede i regionen”, siger den tyske Korea-ekspert, lektor Sebastian Maslow fra Tohoku-universitetet i Japan, til Kristeligt Dagblad.
”Som premierminister for Japan har premierminister Abe udtrykt sin inderligste undskyldning og dybe anger over for alle kvinder, der som trøstekvinder oplevede så megen lidelse og blev påført psykologiske og fysiske skader, som ikke kunne kureres”, erklærede Japans udenrigsminister, Fumio Kishida i går. Japan er ”smertefuldt klar over sit ansvar”, fortsatte han.
De japanske penge til den nye fond er tydeligt defineret som skattepenge fra statskassen – i modsætning til i 1993, da Japan sidst gav en omstridt undskyldning til trøstekvinderne, den såkaldte ”Kono-erklæring”, men dengang omhyggeligt nedsatte en ”privat” fond til kompensation af ofrene.
”Når en regering bruger penge fra statsbudgettet, kan det tolkes som en handling, der følger af et juridisk ansvar”, sagde den koreanske Japan-forsker Lee Won-deok fra Kookmin-universitetet i Seoul allerede inden aftalen til det koreanske Joongang-dagblad.
Det har imidlertid i flere dage i medierne været klart, at Japan med Shinzo Abe i spidsen var indstillet på at give disse indrømmelser. Abe vil med Sebastian Maslows ord vise verden, at ”han er andet end den ofte kritiserede høgeagtige revisionist”.
Så den helt store indrømmelse her i sidste omgang er faktisk Sydkoreas åbne accept af at gøre aftalen ”endegyldig”. Striden om trøstekvinder har stor følelsesmæssig betydning i Sydkorea, og ”aftalen synes at være til fordel for Japans position”, konstaterer Sebastian Maslow. ”Det kan bestemt godt gøre en bekymret for, at der bliver offentlig opposition mod den i Sydkorea”.