Japansk Pearl Harbor-besøg handler om timing

(Denne nyhedsanalyse er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

Ingen ved, hvor stor betydning USA’s kommende præsident, Donald Trump, i praksis vil tillægge den amerikansk-japanske alliance. Derfor skynder Japans regeringschef, Shinzo Abe, sig at besøge Pearl Harbor, mens Barack Obama stadig er præsident.

Om halvanden måned tiltræder Donald Trump som USA’s 45. præsident.

Men inden da, i slutningen af december, vil Shinzo Abe som den første japanske premierminister besøge Pearl Harbor på Hawaii for at vise respekt for de dræbte ved Japans angreb på flådebasen i byen under Anden Verdenskrig i 1941, som kostede 2400 amerikanere livet og trak USA ind i næsten fire års ufattelig blodig krigsførelse i Stillehavet.

Timingen er langt fra tilfældig. Formentlig har Shinzo Abe – i hvert fald halvvejs – lovet amerikanerne at gøre det som led i de politiske aftaler, der blev indgået i forbindelse med den nuværende amerikanske præsident, Barack Obamas, historiske besøg i Hiroshima i maj i år, hvor de to ledere sammen viste deres respekt for de dræbte ved USA’s atomangreb på Japan i 1945.

Og hvis han skulle gøre det, mens Obama er præsident, skulle det jo være snart.

Med de skeptiske toner, som Donald Trump i valgkampen har anslået omkring den amerikansk-japanske sikkerhedsalliance, vil det muligvis vise sig at være politisk vanskeligt at gennemføre et sådant historisk forsoningsbesøg sammen med den nye præsident.

Trump var under Obamas Hiroshima-besøg aktiv på sin også dengang glohede Twitter-konto, hvor han hånligt spurgte, om Obama under sit besøg i Japan overhovedet nævnte ”overraskelsesangrebet på Pearl Harbor”, hvor ”tusinder af amerikanske liv gik tabt”. Ikke just det bedste afsæt for at udsætte den Pearl Harbor-visit, som Abe skylder Obama at gennemføre, til et tidspunkt, hvor den japanske regeringschef ville være nødt til at gennemføre det sammen med den nye mand i Det Hvide Hus.

Men timingen af såvel besøget som bekendtgørelsen af planerne er også på anden vis påvirket af Donald Trumps valgsejr.

Da Shinzo Abe satte himmel og jord i bevægelse for at komme til New York og ansigt til ansigt møde den nyvalgte Trump som den allerførste udenlandske leder, var Obama-regeringen i første omgang ikke begejstret for den idé. Ifølge den japanske erhvervsavis Nikkei fremsatte den afgårende regering en række betingelser, som ville have gjort det vanskeligt for Abe at realisere mødet med Trump.

Men da man fra japansk side kom med det udspil, at Abe til gengæld for større samarbejdsvillighed fra Obama-regeringens side omkring Abe-Trump-mødet den 17. november ville sætte skub i forberedelserne til et Pearl Harbor-besøg i december, kom der skred i forhandlingerne.

Nu er generationer af japanere og amerikanere vokset op med vidt forskellige fortællinger om, hvad der skete ved Pearl Harbor, hvad der skete i de følgende års krig, og hvordan den endte. Til gengæld har de to lande i hele efterkrigstiden og især under den kolde krig ladet tabu være tabu og med åbne øjne koncentreret sig om deres nutidige samarbejde om stabilitet i hele regionen.

Med begge landes aktuelle regeringers øjne er der derfor en kæmpe forløsning i at få fuldbyrdet den proces, som Obama satte i gang i Hiroshima i foråret.

Obama undskyldte ikke for, at USA havde kastet en atombombe over Hiroshima, men han gav udtryk for sand sympati og medfølelse med ofrene. Han brugte anledningen til at holde en stærk tale om behovet for fred og atomnedrustning i verden. Og han bekendte sig til den opfattelse, at en stærk amerikansk-japansk alliance var af stor betydning for magtbalancen i regionen.

Nu er Abe jo ikke en stor folketaler af Obamas kaliber. Men derfor vil det alligevel være af betydning, at han i princippet gør det samme med modsat fortegn på Hawaii i december: At han ikke undskylder for angrebet på Pearl Harbor, men ved en fælles mindeceremoni for begge lande udtrykker sin respekt for de dræbtes sjæle, og at han bekender sig til ønsket om fred og en fortsættelse af sit lands forsvars-alliance med USA.

Akkurat som han i går udtalte, at han har til hensigt at gøre.

Tilsammen vil de to symbolske besøg sende et signal til begge landes folk – og til andre lande – om det bemærkelsesværdige i, at to lande, der for relativt nyligt i historien har været så bittert i krig med hinanden, har kunnet opbygge så stabil en alliance gennem så mange år, og at denne alliance efter deres mening også vil være af stor værdi i fremtiden.

Ikke noget uvæsentligt budskab i en tid, hvor ingen føler sig helt sikre på, om USA’s kommende præsident er helt enig, og om han i sin konkrete politik vil være villig til at forpligte USA uden for landets grænser i den udstrækning, som alle hans forgængere ellers på godt og ondt har gjort siden den dag i dag for 75 år siden, da Pearl Harbor-basen blev angrebet af japanske bombefly, og 2400 amerikanere omkom.

Fakta om Pearl Harbor-angrebet:

  • Pearl Harbor er en amerikansk flådebase på Hawaii, som den 7. december 1941 blev angrebet af japanske bombefly.
  • T re store flådefartøjer blev sænket, 17 andre alvorligt beskadiget, og 2400 amerikanske liv gik tabt.
  • USA har siden hævdet, at angrebet skete uden varsel. Dette er anfægtet af historikere.
  • Efter angrebet gik USA ind i Stillehavskrigen, Anden Verdenskrig i Asien, som varede indtil august 1945.

(Foto: US Archives)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *