I dag har befolkningen langs den tsunami-ramte kyst i Japan markeret treårsdagen for jordskælvet, tsunamien og atomulykken 11.marts 2011.

Forleden dag kom en opgørelse, som viste, at man nu er oppe på næsten 3000 såkaldte “indirekte dødsfald” i de tre  hårdest ramte amter. Dels ældre mennesker, som var syge, da de blev evakueret på gulvene i kolde gymnastiksale – og som ikke klarede den. Men i de senere år har der primært været tale om stress-relaterede dødsfald og selvmord – især i området tæt ved Fukushima-værket.

Det var en af vinklerne, da jeg fra et studie i Aarhus gav en grundig opsamling på situationen på tre-års-dagen i eftermiddagens nyhedstime i DR2.