januar 2

Torsdag: Japans befolkningstal falder hurtigere end før

0  comments

Asger Røjle Christensen

Honjitsu no News – Et lille udpluk af dagens nyheder – 2. januar 2014

Japans befolkningstal falder hurtigere end før

Der bliver færre og færre japanere, og det skaber en stor udfordring for fremtidens Japan, hvor færre skatteborgere skal forsørge flere pensionister.

Men nye tal fra det japanske sundhedsministerium viser, at udviklingen går endnu hurtigere end tidligere. Det skriver The Japan Times.

På et år er antallet af japanere faldet med 244.000 – et fald på ikke mindre end 0,21 procent på et enkelt år.

Jeg lavede i dag et indslag om nyheden til 12-radioavisen på P1. Lyt cirka syv minutter inde i udsendelsen.

[divider ]

Radioaktivt affald fundet ved legeplads i Fukushima

En bedstemor henvendte sig til myndighederne, da hun kunne se, at oprydningsarbejdere i Fukushima havde efterladt store sække med radioaktivt affald lige ved en legeplads ved et boligkompleks i byen Shirakawa tæt ved evakueringszonen omkring det ødelagte atomkraftværk.

Børn var ligefrem set lege tagfat omkring sækkene.

Myndighederne fører ikke opsyn med de private entreprenører, der står for oprydningsarbejdet, og de foretog sig i første omgang ikke noget efter bedstemoderens henvendelse. Sækkene skal på et tidspunkt graves ned, oplyser de til avisen Mainichi Shimbun.

En journalist fra avisen har ved sækkene målt en radioaktivitet, der er ti gange højere end de vedtagne grænser.

[divider ]

Præsident: Kina skal redde Taiwans økonomi

Taiwans præsident, Ma Yingjeou, lovede i sin nytårstale at forbedre landets anstrengte økonomi.

Han sagde, at det skulle ske ved at formindske spændingen i forhold til fastlands-Kina endnu mere end hidtil. Kontakter til Kina skulle skabe ny dynamik i Taiwans økonomi. Det fremgår af denne Bloomberg-nyhed.

“Taiwanstrædet er ikke længere et anspændt flammepunkt”, sagde han. Tværtimod er det blevet “fredens avenue”, en adgangsvej for andre lande til det kinesiske marked.


Tags

befolkning, fødselstal, fukushima, japan, kina, radioaktivitet, taiwan


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}