oktober 18

Så kom beslutningen – brugt nedkølingsvand i Fukushima skal ud i havet

0  comments

Asger Røjle Christensen

(Dette er en forkortet og redigeret udgave af et afsnit i min bog "Fukushima - Den dramatiske beretning om et herligt sted i Japan", som udkommer 1. februar næste år)

HONJITSU - Nyt fra Japan: Når man besøger det ødelagte atomkraftværk i Fukushima, er der store vandtanke overalt. Der er i skrivende stund 1044 af slagsen. Inde i tankene opbevares over 1,23 millioner kubikmeter brugt nedkølingsvand. Hver eneste time i de sidste snart ti år siden ulykken 11. marts 2011 har man pøset nedkølingsvand på de tre nedsmeltede reaktorer.

I begyndelsen blev det opbevaret i nødtørftigt opstillede bassiner, som lækkede og gav anledning til en masse historier om radioaktive læk. Det problem er der kommet langt bedre styr på. De værste bassiner er udskiftet med større og bedre. Men vandet hober sig stadig op. Vandet bliver selvfølgelig i en vis udstrækning genbrugt, og det bliver systematisk renset for næsten alle former for radioaktivitet – med tryk på næsten.

Da jeg i 2014 for første gang var inden for portene til værket, kaldte alle slet og ret vandet i tankene for ”det forurenede vand”. Men ved mit andet besøg i 2017 lod vores vært, som om han ikke forstod vores spørgsmål, når vi talte om forurenet vand. Han insisterede på at kalde nedkølingsvandet i tankene for ”renset vand”. På selve værkets grund er der opbygget tre såkaldte ALPS-anlæg, hvor man er i stand til at rense det brugte nedkølingsvand for alle radioaktive substanser undtagen tritium, inden man enten genbruger det som nedkølingsvand eller deponerer det i tankene.

Vandet renses inden deponeringen ved en række tidskrævende kemiske processer i ALPS-anlægget for ikke færre end 62 såkaldte nuklider, radioaktive substanser – men ikke det radioaktive stof tritium. Det er så godt som umuligt at isolere og fjerne tritium, idet det ligner almindelig brint og indgår i almindelige vandmolekyler. Der eksisterer ingen metoder til at filtrere tritium væk ved brug af kemiske processer.

Året efter kom der så en stor skandalehistorie frem på alle japanske avisforsider, der handlede om, at godt nok har man i flere år haft ALPS-anlæggene i drift, og man har haft kapaciteten til at rense vandet for alle radioaktive substanser undtagen tritium. Men reelt var det kun 20 procent af vandet, som på det tidspunkt var renset i en grad, hvor man kunne tillade sig at kalde det renset. Ved 80 procent har man især i begyndelsen med vilje ladet en del andre radioaktive stoffer slippe igennem af den forståelige årsag, at det hastede med at få renset vandet for de værste substanser af hensyn til de ansattes arbejdsmiljø. Det var vigtigere end at få en række mindre farlige nuklider fjernet.

Så ved mit tredje besøg i januar 2019 hed det pludselig ”behandlet vand”, da vi kørte rundt mellem tankene. Det ”rensede” vand var ikke helt renset alligevel.

Det er en kendt sag, at eksperter i indland og udland i årevis har anbefalet, at man begynder at udlede vandet i tankene i havet, uanset om det måtte være ”forurenet”, ”renset” eller ”behandlet”. Stillehavet er stort, radioaktiviteten er lille, og det er en kæmpe omkostning at fortsætte det enorme tankcirkus. Der bliver stadig svejset nye tanke med få ugers mellemrum, og i løbet af et par år vil man simpelt hen løbe tør for plads. Der kan ikke klemmes flere tanke ind på værkets område.

I denne uge kom så meldingen om, at regeringen omsider reelt har besluttet at sætte forberedelser af en gradvis udledning af fortyndet nedkølingsvand i gang, så den vil kunne begynde i 2022. En ekspertkommission under industriministeriet havde forinden afvejet en udledning i havet over for den anden mulighed, der eksisterer, nemlig at slippe indholdet i tankerne ud i luftform ved at lade det fordampe. Men den løsning vil være dyrere, teknisk mere kompliceret og miljømæssigt ikke spor bedre, mener kommissionen, som opfatter udledning i havet som både nødvendig og uundgåelig.

Problemet er, at uanset hvor ufarligt vandet i tankene reelt er, vil en udledning uundgåeligt af psykologiske og politiske årsager have stor betydning for fiskeriet i farvandet ved Fukushima. Så i disse dage lyder der højlydte protester fra lokale fiskere og deres repræsentanter.

Pool-foto: Pablo M. Diez


Tags

atomkraft, atomulykke, fiskeri, fukushima, nedkølingsvand, stillehavet


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}