maj 13

Pessimisme: Japan spås at åbne for udenlandsk turisme om to-tre år

0  comments

Asger Røjle Christensen

HONJITSU – Nyt fra Japan: Udenlandsk turisme i Japan vil først kunne genoptages om to-tre år efter corona-krisen, så ”glem alt om de olympiske lege næste år”, lød den barske spådom fra professor Kazuto Suzuki, en ekspert i statskundskab og offentlig politik fra Hokkaido Universitet, da han i dag gav en online-briefing for udenlandske korrespondenter i Japan.

Professor Suzuki, der ofte har sæde i rådgivende organer for regering og tænketanke i Japan, svarede på et spørgsmål fra undertegnede om turismens umiddelbare fremtid i Japan, at han vurderer, at ”regional turisme” kan genåbnes i løbet af sommeren, dvs. om to-tre måneder, altså at folk fra Hokkaido kan besøge andre steder i Hokkaido, folk fra Tohoku kan besøge andre steder i Tohoku osv.

Derimod mener han først, at der vil blive givet grønt lys for ”interregional turisme”, rejser mellem Tokyo og Kansai og andre dele af landet, henimod slutningen af året. Og international turisme er med professorens ord ”næsten umulig” og vil efter hans vurdering være nødt til at vente endnu længere.

De sektorer, som er afhængige af den store stigning i turismen i Japan i de senere år, har været ekstra hårdt ramt af de seneste måneders og ugers nedlukninger. Hoteller er åbne, men kun ti-tyve procent af kapaciteten er optaget, og lyntog kører med passagerer på kun ti-tyve procent af sæderne. Alt sammen i en desperat forventning om en betydeligt hurtigere genoplukning, end professor Suzuki forudser.

Der har været rapporter i nyhederne om, at den japanske regering forbereder et storstilet støtteprogram for at hjælpe turismen i gang igen efter corona-krisen med rabatkuponer og støtteprogrammer med det formål at få japanerne til at begynde at rejse igen – men alle disse ordninger er rettet mod indenlandsk turisme.


Tags

Corona, honjitsu, Japanrejse, suzuki, turisme


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}