Jyllands-Postens rejsetillæg var så venlige lørdag 26. oktober at publicere kapitlet om Ikebukuro som en smagsprøve på min nye bog om Tokyo.
"Inden Tokyo – eller rettere det daværende Edo – i 1700-tallet og 18-tallet eksploderede i størrelse, var Ikebukuro en lille landsby, som var underlagt den nærliggende lidt større kommune Sugamo. Allerede dengang tiltrak området fattigfolk, kunstnere, rejsende lykkejægere og de få udlændinge, der var, fordi det var et billigere sted at bo end andre steder i den voksende storby.
Det gav i begyndelsen af 1900-tallet bydelen en anderledes og relativt kosmopolitisk atmosfære, som man i den tids Tokyo kun kunne finde her. I Ginza var der mange udenlandsk inspirerede bygninger og varer, men her i Ikebukuro var der allerede dengang mange rigtigt levende udlændinge i gaderne.
Bydelen blev tidligt kendt og berygtet for sit levende kinesiske miljø med dets livlige og farverige butikker og restauranter, og det er det stadig den dag i dag. Ikebukuro husede et internationalt miljø, læge før det blev moderne. Bydelen var global længe før globaliseringen."
