Briterne har deres British Council, tyskerne har deres Goethe-institut, og selv kineserne har deres omstridte Confucius-institutter rundt omkring i verden.
Sådan en institution må vi også have, synes den japanske regering at have tænkt.
Nu investeres der ifølge Yomiuri Shimbun et ganske betydeligt beløb i at etablere en række “Japan-huse” i verdens afgørende hovedstæder. Dels for at promovere japansk kultur af ældre og nyere dato. Og dels for at forsøge at hamle op med, hvad der opfattes som “anti-japansk” propaganda fra især kinesisk og koreansk side.