KD

Hiroshima – en krigsforbrydelse uden krigsforbryder

(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

Ud fra vore dages standard vil den handling at kaste en atombombe over centrum af en millionby blive opfattet som en krigsforbrydelse, som ville sende såvel det krigsførende lands præsident som den øverstkommanderende for dets militær direkte til krigsforbryderdomstolen i Haag.

Atombomben, som blev bragt til sprængning af et amerikansk bombefly over Hiroshima i 1945, kostede 135.000 menneskeliv, ufattelige lidelser og en ødelagt by, som skulle genopbygges for en formue.

Siden dengang har atombombemuseet og ”atomkuplen” i Fredsparken tæt ved det såkaldte ”hypocenter” brutalt mindet verden om, hvor forfærdeligt et våben en atombombe er. Det har været Hiroshimas budskab til verden, og det har samtidig spillet en central rolle i opdragelsen af efterkrigstidens pacifistiske opdragelse af generationer af japanere.

Både over for udland og indland er atombomben klart blevet fremstillet som en krigsforbrydelse, men krigsforbryderen stod i mange år i et sært sløret lys i fremstillingerne på museet, i medierne – og rundt omkring i skolerne.

Stadig gør man sig i Hiroshima stor umage for at kritisere atombomben og alt dens væsen – uden alt for direkte at kritisere USA for at have kastet den. Mange fremstiller det, som om det var et udtryk for, at hele menneskeheden var på galt spor, at atombomben blev benyttet.

”Det er ikke bæredygtigt at bygge hele sit sikkerhedssystem på en trussel om ødelæggelseskrig mod civile,” som den pensionerede, men stadig meget diplomatiske japanske eks-diplomat Yasuyoshi Komizo, der i dag er formand for Hiroshimas freds- og kulturfond, udtrykker det.

Selv de overlevende atombombeofre, ”hibakusha”, giver mere udtryk for vrede mod atombomben som våben og mod krig som sådan, end de retter brodden mod USA.

”Vi vidste bare, at det var et nyt våben, der var brugt. Vi anede ikke, at det var et atomvåben. Der gælder ingen menneskerettigheder under en krig. Sådan er krig. Jeg er stadig meget vred,” siger den 90-årige Sunao Tsuboi, som oplevede bomben som 20-årig.

”Jeg føler stadig vrede mod de personer med præsident Truman i spidsen, som tog beslutningen, siger 78-årige Keiko Ogura, en anden overlevende hibakusha. ”Men jeg føler ikke vrede mod USA som helhed.”

Det er ingen hemmelighed, hvem der kastede bomben. Siden 1990’erne har der været plancher i atommuseets første hal med mulige forklaringer på, at nogen kunne få den ide at kaste en bombe over Hiroshima, som var centrum for Japans militære rustningsindustri.

Men USA var besættelsesmagt i Japan i syv år efter krigen frem til 1952 og blev senere Japans nære alliancepartner på den sikkerhedspolitiske front.

I de første år var der decideret pressecensur, og den store avis Asahi Shimbun blev for eksempel fradømt retten til at udkomme i tre dage, fordi den havde citeret den senere premierminister Ichiro Hatoyama for en udtalelse om, at atombomben burde behandles som en krigsforbrydelse efter folkeretten.

Den fortælling, der blev fortalt i censur-årene, som gik ud på, at atombomben var nødvendig for at undgå en landkrig i Japan, som ville have kostet tusinder af menneskeliv på begge sider, har haft stor indflydelse på den fortælling, som siden hen er fortalt i både Japan, USA og resten af den vestlige verden.

”Men det var ikke desto mindre forkert af USA at kaste atombomben. Derfor har jeg sammen med andre hibakusha skrevet til Obama flere gange. Vi har opfordret ham til personligt at komme til Hiroshima og se konsekvenserne med sine egne øjne,” fortæller den 90-årige Sunao Tsuboi, der stadig i sin høje alder er formand for de overlevende atombombe-ofre i Hiroshima.

”Når det handler om diplomatiske forhold, siger folk jo aldrig sandheden direkte. Men vi almindelige borgere kan sige vores mening. Jeg kan godt se, at der vil være svært for Obama at komme, men jeg føler stærkt, at han burde gøre det. Jeg håber, han vil gøre det,” slutter Sunao Tsuboi.

FAKTA OM ATOMBOMBERNE

* Verdens første atombombe, der blev benyttet i krig, blev kastet over den japanske millionby Hiroshima tidligt om morgenen den 6. august 1945 fra et amerikansk bombefly.

* 80.000 mennesker mistede livet ved selve bomben. Når man tæller dem, der døde af eftervirkninger med, kostede den 135.000 menneskeliv.

* Tre dage senere, den 9. august, blev der kastet en anden atombombe over Nagasaki, en anden japansk havneby. Den kostede yderligere 75.000 menneskeliv.

* I den følgende uge, den 15.august, overgang den kejserlige japanske hær sig, og Anden Verdenskrig var slut i Asien og stillehavsområdet.

* Præsident Harry Truman, der tog beslutningen om at kaste bomberne, har tidligere sagt: ”Jeg spurgte general Marshall, hvad det ville kræve i amerikanske liv at invadere de japanske hovedøer, herunder Tokyo. Det var hans opfattelse, at tabene – døde, sårede og savnede – ville være mindst en kvart million mand og måske helt op til en million – med tilsvarende tab for fjenden. De tilstedeværende officerer fra hæren og flåden erklærede sig enige.”

(Foto: Jughead, flickr/creative commons)

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *