december 31, 2014

Af

Jeg ved ikke, om denne her mand på asylcentret i Hanstholm taler sandt eller ej. Jeg har holdt historien lidt ind til kroppen, siden min flinke Telegraph-kollega i Tokyo gjorde mig opmærksom på den for et par uger siden.

Men der er en politisag ved Thisted Politi på overfaldet på ham – og så er der en interessant lokal historie, som min dygtige bror har lavet til DR Midt og Vest.

Og hvis manden kan overbevise de danske myndigheder om sin beretning, så vil det gavne hans asylsag, for det ulykkelige faktum  er jo, at der ude i verden er eksempler på, at man har forsøgt at bortføre nordkoreanske flygtninge tilbage til hjemlandet. Denne globale historie er også gevaldigt interessant og relevant at fortælle.

Så jeg  har nu skrevet denne her online-nyhed til dr.dk, som kom ud her til morgen. Og jeg har klokken 12 været i både P1-radioavisen og P4-radioavisen med den globale del af historien – som opfølgning til min brors lokale radioindslag.

For mig er det altid en stor journalistisk tilfredsstillelse at finde og fortælle den globale historie i den lokale historie og omvendt – og denne gang oven i købet i tæt samarbejde med min bror.  Et godt punktum på et vildt travlt professionelt år.

Foto: DR