januar 24

Japansk fredsforfatning hindrer gidselaktion

0  comments

Asger Røjle Christensen

Det har næppe nogensinde været seriøst inde i overvejelserne.

Men den japanske regering har faktisk bedt sine jurister om at lave et briefing-dokument om, hvorvidt det med den seneste tids nyfortolkninger af landets pacifistiske forfatning ville være muligt for japanske styrker at gennemføre en væbnet aktion langt fra japanske kyster til befrielse af de japanske gidsler, der trues med henrettelse af Islamisk Stat.

Det er det ikke, skriver juristerne. Og det ville heller ikke være lovligt, hvis Japan gav nogen form for bistand til amerikanske soldater, hvis de gennemførte en sådan aktion for at befri tilfangetagne japanere.

Dokumentet kan blive interessant i en fremtidig debat, når den aktuelle gidselkrise er afsluttet. Man kan nemt forestille sig, at Abe-regeringen vil pege på det og sige: “Se. dette her kan vi ikke engang foretage os. Vi må have lempet restriktionerne på Japans militær endnu mere”.

Vi kom ind på det kontroversielle stykke papir, da jeg i aftes i Orientering på P1 efter en meget travl dag fortalte om, hvad den japanske regering har kunnet og ikke kunnet stille op i de tre dage, som gidseltagerne i tirsdags gav Japan til at komme op med 200 millioner dollar for at redde de to gidslers liv.


Tags

forfatning, gidsler, islamisk stat, mellemøst, orientering


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}