Hvornår bliver man voksen i Japan?

(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

I dag er det en af de største – og mest fotogene – helligdage på japanernes kalender. Det er “blive-voksen-dag”, hvor alle de unge mennesker, som i årets løb er blevet 20 år, spadserer rundt i byen i fine, farvestrålende – og splinternye – kimonoer. Mange af pigerne har været en kostbar tur på skønhedsklinik dagen før.

Det er de smukke unge mennesker i kimono, som man fejrer. Man fejrer, at en ny årgang er vokset op og parat til at påtage sig voksensamfundets mange pligter og mange uvaner.

I år er der færre af dem end nogensinde. Japans befolkning består af flere og flere ældre – hver ottende japaner er over 75 år gammel – og færre og færre unge.

Den årgang, der i dag fejrer ”Seijin-no-hi”, som det hedder på japansk, består af 1,21 millioner unge japanere. Det er under halvdelen af de 2,76 millioner, som blev voksne i 1976, og det er det laveste antal, siden ”blive-voksen-dagen” blev indført som national helligdag efter verdenskrigen.

Om morgenen er der en højtidelig ceremoni på rådhuset med byens borgmester i spidsen. Forældrene er med for at knibe en tåre og sikre sig, at de unge opfører sig ordentligt og ikke er pinlige. Mere voksne er de heller ikke blevet.

Faktisk er der mange af dem, der er til stede, som kun er 19 år. Skoleårgangene skifter første april, og de yngste medlemmer af en årgang har i de senere år normalt fået lov til at fejre ”blive-voksen-dag” sammen med deres lidt ældre klassekammerater.

Derefter går de unge sammen med deres bedste venner og veninder rundt fra det ene tempel eller helligdom til det næste og stiller fnisende op til fotografering i det dyrt indkøbte eller lejede skrud foran dem alle sammen. Og om aftenen er der middag i familiens skød, hvor det unge menneske i mange tilfælde – officielt – får sin første tår alkohol.

Først når man er tyve, er man i Japan myndig og må drikke og ryge. Først når man er tyve, må man gifte sig og tage forbrugslån. Først når man er tyve, kan man stilles for de voksnes domstole – og i værste fald dømmes til døden.

Men netop i år er der det særlige raffinement, at parlamentet har besluttet at nedsætte valgretsalderen – men kun den – til atten år. Alle de andre aldersgrænser bliver ved med at være tyve år.

Ændringen træder i kraft senere på året – før overhus-valget i juli – og derfor skal de atten-årige stemme for første gang i år. Japan får med et slag 2,4 millioner ekstra vælgere.

Hvor mange af dem, der vil gøre det, er et stort spørgsmål. I de yngste vælgergrupper har det i flere år kun været en tredjedel af de stemmeberettigede, som har følt, at det var umagen værd at gå hen og stemme.

Men nedsættelsen af valgretsalderen ses ikke desto mindre som første skridt i retning af, at Japan indfører nogle aldersgrænser, der i højere grad ligner dem, der gælder i resten af verden – og at 18 år i fremtiden vil blive det normale. Det sker ikke lige med det samme. Modstanden er stærk hos konservative ældre – men også hos mange af de unge, som ikke engang føler, at de er voksne som tyve-årige.

Og hvad stiller man så på det tidspunkt op med den store højtidelige helligdag i januar? Skal den fortsat være for de tyve-årige? Skal der være et kaotisk overgangsår med et særligt stort mylder på gaderne, hvor man fejrer tre årgange på en gang?

Det bliver et af fremtidens dilemmaer for Japan og japanerne.

(Foto: Derek A., aka iMorpheus/flickr, CreativeCommons)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *