Havde japanerne religion, før europæerne kom?

(Dette interview er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)

Beretninger fra kristne missionærer fra 1800-tallet viser, at mange mente, at japanerne ikke kunne forstå kristendommen. Men sandheden er mere kompliceret, og det spiller en væsentlig rolle, at de måske slet ikke havde religion i vestlig forstand, viser en dansk religionshistorikers aktuelle forskning

Før kristne missionærer kom til Japan i 1500-tallet, eksisterede der i Japans spredte landbrugssamfund en såkaldt kami-dyrkelse. En erkendelse af, at alt i naturen har en kami, en sjæl, som mennesker bør vise respekt og leve i balance med.

Men var denne kami-dyrkelse, denne livsvisdom, overhovedet en religion i vores vestlige forstand? Og hvis den ikke var, blev det så fuldt ud forstået af de kristne missionærer, som tankevækkende nok tog ordet ”kami” og gjorde det til det japanske ord for Gud?

Det er temaet for et ambitiøst forskningsprojekt, som den danske religionshistoriker Esben Petersen har beskæftiget sig med i flere år. Først som ph.d.-studerende ved Goethe Universitet i Frankfurt am Main i tre år og siden den 1. april som forsker ved Nanzan-universitetet i Nagoya.

”I min forskning har jeg med udgangspunkt i tyske missionærers virke i Japan forsøgt at spore oprindelsen til vores moderne forståelse i Vesten af japanske religioner,” fortæller han.

”Under kolonitiden i den sidste halvdel af 1800-tallet opstod begrebet religion som et sammenlignende redskab til forståelse af andre kulturer. Det var et produkt af den bølge af romantisme, der spredte sig i Europa. Der var en ny interesse for mytologien som næring for nationalistiske strømninger.”

”Det er en herskende antagelse, at religion altid har eksisteret,” fortsætter han, ”men som sådan er religion ikke en indfødt kategori. Det japanske ord for religion, shukyo, blev første gang brugt under forhandlingerne, der førte til Harris-traktaten mellem USA og Japan i 1854. Her blev japanske oversættere nødt til at opfinde ordet for at efterkomme amerikanernes ønske om frihed til at dyrke deres egen religion.”

Man kan spørge sig selv, om det, der eksisterede i de japanske landsbyer før mødet med kristendommen, var en religion.

”Mange vil nok i dag sige ja, for det virker uvirkeligt at tro, at der ikke var en ting som religion i Japan. Men mange forskere har forsøgt at argumentere for, at det, vi så i det gamle Japan, kun var kultur, og at nogle aspekter af denne kultur først senere har fået etiketten religion,” siger Esben Petersen og konstaterer:

”De fleste, som har beskæftiget sig med det lokkende spørgsmål om at definere religion, er begyndt ud fra en fællesnævner, nemlig den protestantiske brug af udtrykket. Man kan hævde, at religion i dag forstås som alt det, der i tilstrækkelig grad ligner moderne protestantisk kristendom.”

Han forklarer, at indtil for 150 år siden var det, der udgjorde japanernes religion eller tro, derimod noget helt andet. Det var ”en blanding, hvor buddhismen frit inkluderede shintoistiske elementer og yin-yang-traditioner”.

”Denne assimilering af forskellige trosystemer blev fabrikeret af japanerne og adskilte ikke det religiøse lag fra det kulturelle. Vi har masser af materiale om forskellige kulturelle fænomener i perioden, men grupperingen af disse kulturelle træk i shintoisme, buddhisme og konfucianisme er først sket senere. Der er ikke meget, der tyder på, at disse religioner dengang eksisterede hver for sig som enkeltstående definerbare religioner.”

Definitionen af de japanske religioner opstod ifølge Esben Petersen i 1870’erne og 1880’erne i diskussionen mellem intellektuelle japanske akademikere og vestlige missionærer som ”mere eller mindre vilkårlige grupperinger af kulturelle træk”.

For nylig har forholdet mellem kristendommen og japanere været i fokus i Hollywood-filmen ”Silence”, som er lavet af Martin Scorsese på basis af en roman af den katolske japanske forfatter Shusaku Endo.

”Scorsese og Shusaku Endo er begge stærkt præget af deres kristne tilhørsforhold og forstår religion ud fra dette syn. For Scorsese er kristendommen ens personlige forhold til Gud. Derimod bliver japanernes fascination af religiøse artefakter eller deres konstante ønske om at skrifte og bekende deres synder beskrevet som negativt og forfejlet,” forklarer Esben Petersen.

For Scorsese og Endo er Japan en ”sump”, hvor kristendommen ikke kan slå sig ned. Ikke fordi kristendommen har fejlet, men simpelthen fordi japanerne som folk ikke er i stand til at forstå essensen af den.

Samme tankegang ses hos de tyske missionærer for 150 år siden, fortæller Esben Petersen.

”Missionærerne brokkede sig konstant over deres japanske kristne medlemmers manglende evne til at tænke dybt og til at forstå kristendommen, som de ønskede det. De kritiserede ligeledes japanernes trang til overtro, og de skabte i deres publikationer et billede af japanere som overfladisk tænkende mennesker.”

”Men japanerne er ikke meget anderledes end os. De er selvfølgelig også i stand til at tænke dybt. Traditioner som zen-buddhisme er jo i den grad tanker på et meget højt niveau,” siger Esben Petersen.

”Problemet er, at vores diskussion af rigtig religion er formet ud fra et protestantisk billede. Japanerne og deres religioner bliver derfor ofte beskrevet som simple. Deres religiøse fokus ligger på pragmatiske og hverdagsagtige spørgsmål som, om det ene eller det andet ritual virker eller ej. Det ligger ikke på folks personlige forhold til Gud,” konkluderer Esben Petersen.

FAKTA om Esben Petersen

Født 1986. Kandidat i religionshistorie fra Københavns Universitet 2012. Fra 2013 til 2016 ph.d.-studerende ved ved Goethe Universitet i Frankfurt am Main, herunder ophold ved Doshisha-universitetet i Kyoto i 2015. Siden den 1. april har Esben Petersen været forsker ved Nanzan-universitetet i Nagoya, Japan.

FAKTA om religioner i Japan

Shinto (traditionel tro på, at alt i naturen har sjæl) 83,9 procent.

Buddhisme (mange forskellige retninger) 71,4 procent.

Kristendom (katolicisme, protestantisme, lokale retninger) 2 procent.

Andre (hinduisme, sikh, islam, nye religioner) 7,8 procent.

Det totale antal er højere end 100 procent, fordi mange japanere kalder sig både shintoister og buddhister på samme tid uden at lægge så meget i det.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *