Det ene gidsel ville redde det andet gidsel

Den tragiske historie om de to japanske gidsler hos Islamisk Stat, som trues med henrettelse på fredag, hvis Japan ikke betaler en formue i løsesum inden da, bliver mere og mere tragisk.

Denne nyhed fra det japanske nyhedsbureau Kyodo fra tidligere i dag viser tilsyneladende, at den respekterede journalist Kenji Goto var rejst ind i det dødsensfarlige område, fordi han følte et ansvar for at få det andet gidsel, Haruna Yukawa, levende ud. Goto havde tidligere reddet Yukawa ud af en situation, hvor han var taget til fange af en bevæbnet gruppe, og han havde udtrykkeligt frarådet ham at rejse ind i området igen. Det fremgår af denne artikel om de to mænds relation med hinanden fra Asahi Shimbun i dag.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *