At være fattig ifølge den internationale fattigdomsdefinition er en alvorlig ting. At være fattig i Asien er ikke det samme. Det mener man i hvert fald ikke i Asiens Udviklingsbank (ADB).
Hvis man bruger Verdensbankens definition på Asiens og specielt Østasiens udvikling, og hvis man fremskriver denne udvikling, vil man få det resultat, at ekstrem fattigdom i 2030 vil være så godt som udryddet på kontinentet. Og det passer jo ikke, mener man i udviklingsbanken. Der er mange lommer af dyb, dyb fattigdom i Asien – også om 16 år. Så man har brug for en ny definition – eller måske en særlig asiatisk definition.
Derfor har ADB på basis af data fra de ni fattigste asiatiske lande udregnet en ny og ”opdateret” fattigdomslinje, der kun gælder for Asien, og som ligger på 1,51 dollar pr. person om dagen.
Det har jeg skrevet et kapitel om i en nylig e-bog fra Ræson, som abonnenter kan få gratis, og andre må købe på nettet. Bogen hedder “Man burde bygge et mindesmærke for Putin i Bruxelles”, men den handler altså langt bredere om, hvem der vinder og taber magt i det globale system i øjeblikket, og i det lys er mit kapitel blevet en del af bogen. Det er bare svært at opdage, når man ser præsentationen af bogen på nettet. Derfor denne lille specifikke omtale af mit bidrag.