I årevis har filmen “Lost in Translation” været kult i hele verden undtagen Japan.
Filmen beskriver følelsen af fremmedgjorthed, når man bevæger sig rundt i Tokyo uden at forstå det mindste af sproget. Og det fabelagtige er, at den samtidig formår at tage publikum med ind i hovedpersonens følelse af jetlag. Ingen ved rigtig, hvornår det er nat og dag, og ingen ved til sidst, hvor mange dage der egentlig er gået.
Filmens portræt af Japan er skørt, fjernt, men også morsomt og solidarisk. Ikke så få Japan-turister har set den som en del af forberedelserne – for at komme i den rette stemning.
New York Bar, den whiskybar på øverste etage af Park Hyatt Hotel i Tokyo, hvor en stor del af handlingen foregår, er blevet et valfartssted for filmturister. Jeg tog også derhen for at skrive en lille reportage til Politikens rejsetillæg.