(Denne artikel er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Weekendens terrorangreb i Bangladesh har på tragisk vis gjort den japanske u-landsbistand langt mere synlig i hjemlandet, end den har været i årevis. Blandt de 22 dræbte efter gidseldramaet på en café i hovedstaden, Dhaka, var nemlig syv japanske bistandsarbejdere, og det har rejst spørgsmålet, om Japan som samfund passer ordentligt på de mennesker, der udsendes, og om der er tilstrækkelig med sikkerhed omkring dem.
Ofrene var idealistiske almindelige mennesker, mellem 27 og 80 år, og dækningen i de japanske nyheds- medier har i de seneste døgn sat smilende, sympatiske ansigter på ellers anonyme landsmænd, som udsendes som bistandsarbejdere, bistandsingeniører eller nødhjælpsarbejdere til egne af verden, hvor risikoen for at blive offer for terror eller andre voldshandlinger er langt større end hjemme i Japan.
”Det er ekstremt beklageligt, at dyrebare liv er gået tabt i dette vilde og ondskabsfulde angreb. Jeg føler stor sorg og vrede,” udtalte udenrigsminister Fumio Kishida, da han var i lufthavnen for at modtage de syv ofres kister.
Dækningen af tragedien ventes at få konsekvenser for de japanere, der udsendes i fremtiden.
”De individuelle historier om de japanske ofre i weekenden vil uden tvivl bidrage til en forventning om en større grad af beskyttelse af og sikkerhed for de japanske bistandsarbejdere, der udsendes i fremtiden,” vurderer lektor Annette Skovsted Hansen fra Aarhus Universitet, som har fulgt udviklingen i den japanske u-landsbistand i mange år.
Men dilemmaet er jo ikke kun japansk. I alle lande er det fast praksis, at diplomater og højtstående forretningsfolk har private vagter, når de rejser til risikable områder af verden – men det gælder ikke bistands- og nødhjælpspersonale.
”Det, at engagerede japanere, der arbejder for at forbedre vilkårene for indbyggere i andre lande, bliver ofre for terrorisme, giver anledning til stor bekymring i såvel Japan som andre lande, der deltager i udviklingssamarbejde,” forklarer Annette Skovsted Hansen.
Japan har et omfattende bistandsprogram i Bangladesh og har haft det i mange år.
”Det betyder, at der er et betydeligt antal bistandsarbejdere i landet, som giver teknisk bistand både i byområder og ude på landet,” konstaterer Jun Okumura, der tidligere har arbejdet som embedsmand i det japanske industri- og økonomiministerium, men som i dag er forsker ved tænketanken Meiji Institute for Global Affairs, til den tyske tv-kanal Deutsche Welles webside.
”Da de fleste udlændinge lever i lommer med relativ velstand, er de nemme mål (for terroristerne, red.),” fortsætter han.
”Det er en farlig verden, derude. Og under premierminister Shinzo Abe har Japan i stigende grad stukket hovedet ud over brystværnet. Det er ikke første gang, at Japan kommer ud for den slags hændelser, så det virkelige spørgsmål er, hvorfor regeringen ikke allerede har været mere proaktiv med at tage forholdsregler,” siger professor Jeff Kingston fra Temple Universitet i Tokyo til Deutsche Welle.
Der vil i den kommende tid blive en ”kortvarig forstyrrelse”, spår Jun Okumura, ”men det vil kun være et midlertidigt fænomen. Udlændinge vil være mere forsigtige. Der vil blive flere vagter.”
Tragedien vil imidlertid hverken få Japan eller noget andet land, som yder u-landsbistand, til at trække sig hjem.
”Denne internationale bevågenhed og fælles skæbne med ofre for terrorangreb i mange andre lande vil inspirere til at skærpe Japans rolle i den fælles indsats i forbindelse med implementeringen af globale antiterror-strategier,” forudser Annette Skovsted Hansen.