september 5, 2021

Af

POV til Olympiske Lege, 29. juli 2021


Beboerne i Tokyo har vist sig at have svært ved at leve op til myndighedernes appeller om at holde sig derhjemme.


Det har ikke manglet på appeller til Tokyos borgere om at blive hjemme hos sig selv i disse uger. ”Bliv derhjemme og se olympiske lege på tv”, lyder opfordringen fra Tokyos borgmester, Yuriko Koike, hver gang hun præsenteres for nye rekordtal på antallet af smittetilfælde i byen.


For det første har det lige siden pandemiens start været en gentagen parole, ikke mindst fra Yuriko Koike, med det formål at mindske fysiske møder mellem mennesker og dermed den potentielle smitterisiko i samfundet. Især under den første undtagelsestilstand i slutningen af foråret sidste år blev ”Stay home”, sagt på engelsk af den globalt mindede borgmester, omkvædet. Dengang handlede det mest om at tage arbejdet med hjem og arbejde hjemmefra.


For det andet har man længe inden pandemiens begyndelse planlagt at flytte adskillige helligdage rundt i kalenderen for at give japanske familier nogle flere ekstra fridage under de olympiske lege. Det udtrykkelige formål var, at de ikke skulle fylde op i de pendlertog og metrolinjer, hvor man til gengæld regnede med, at alle de turister og familiemedlemmer til sportsfolkene, som man håbede på ville besøge byen, i stedet skulle fylde op.


Så meningen er, at folk i disse uger skal opholde sig i deres hjem, oftest langt ude i forstæderne. Ikke midt inde i byen. Men når man går rundt på de store trafikknudepunkter i Tokyo, både om hverdagen og i weekenden, så må man konstatere, at denne politik ikke er lykkedes ret godt. Her er proppet med mennesker. Næsten lige så mange som normalt. Optællinger har vist, at for hver ny undtagelsestilstand er der færre og færre af Tokyo-boerne, som følger deres myndigheders mange opfordringer til at blive hjemme

Læs videre her