Jeg har i de senere uger været travlt beskæftiget med pressearbejdet – og en lang række andre praktiske gøremål – i forbindelse med en thailandsk delegations besøg i Skandinavien. En thailandsk delegation, som ville fortælle os om deres “sufficiency economy”-filosofi.
Filosofien er formuleret af selveste kongen og går groft sagt ud på, at man gerne vil have vækst, men ikke mere, end man har brug for. Thailand behøver ikke blive en østasiatisk “tiger”, siger han.
Hele filosofien kan godt være noget svævende og fluffy, men når den bliver beskrevet så omhyggeligt, som Paula Larrain gør i denne artikel, så forstår man, at mange i udviklingsverdenen faktisk mener, at Thailands erfaringer med “sufficiency economy” har global relevans. Også selv om det bestemt ikke er alle steder i Thailand selv, at principperne holdes lige meget i hævd.
Paulas fremragende artikel bygger på et interview forleden morgen på Christianshavn med Sirikul “Nui” Laukaikul. Det var en gevaldig oplevelse at stå i baggrunden og opleve dette interview. Der var en ganske særlig forbindelse mellem disse to skrappe damer med interesse for nogle af de bløde værdier i tilværelsen.