Men samtidig fortæller samme tv-aviser, at der lyttes meget mindre til regerings anmodninger under den aktuelle undtagelsestilstand, sammenlignet med situationen i foråret. Der er stadig mange mennesker i myldretidstogene om morgenen. Ikke så mange som i gamle dage, men mange. Og tv-kanalerne har med hjælp af ”big data” regnet ud, at mylderet om aftenen i byens knudepunkter kun er cirka 40 procent mindre end på tilsvarende ugedage i sidste måned, men to-tre gange større, end det var under undtagelsestilstanden i april.
Der er flere mulige forklaringer på, at de ellers så autoritetstro japanere tilsyneladende har mistet noget af deres autoritetstro.
Dels retter regeringens appeller sig utvetydigt imod at få bugt med smitterisikoen i nattelivet og få folk til at ”blive hjemme”, men uden at andre dele af arbejdslivet end restauranter og cafeer rammes unødigt hårdt. Erhvervslivets organisationer har på regeringens vegne opfordret sine medlemmer til at få 70 procent af de ansatte til at arbejde, men at ”arbejde hjemme”.
I mange virksomheder oplevede man i foråret, at det fungerede ok med at arbejde hjemme, og der har man i stor udstrækning fortsat med at gøre det. Men i andre virksomheder, hvor tingene måske foregår mere hierarkisk og bureaukratisk, fandt man til gengæld ud af, at det slet ikke fungerede i en japansk sammenhæng med at arbejde hjemme. Og derfor er man i denne omgang slet ikke begyndt på det, men har givet op på forhånd.
”Det kan ikke lade sig gøre for mig at arbejde hjemme”, siger den ene pendler efter den anden til tv-journalisterne uden for stationerne. Det er fornuftigt nok at gøre det, og de håber, at alle andre vil gøre det, men det dur altså ikke lige for dem. Chefen har sagt, at de har værsgo at møde på arbejde, og så kommer den ene autoritetstro i konflikt med den anden.
En anden årsag til, at det japanske samfund denne gang virker langt mindre nedlukket, end det gjorde i foråret, er, at alle niveauer i uddannelsessystemet er gået i forbøn til regeringen og bedt om at undtage dem fra at skulle blive hjemme. Det er sæson for adgangsprøver, i den kommende weekend er der centrale optagelsesprøver til landets universiteter med over en halv million ansøgere, og hvis de eksamener har skullet aflyses eller udsættes, ville hele skoleåret eller studieåret være brudt sammen for alle parter.
Alle de familier, hvor man har børn eller unge mennesker i en alder, hvor den næste optagelsesprøve truer, har bedt til de højere magter for, at prøverne ville kunne gennemføres – med plastikskjold, afstand og alle mulige andre foranstaltninger, men immervæk gennemføres.
Og samtidig har det selvfølgelig gjort det endnu mere kompliceret at finde plads i de trange japanske hjem til, at far ville kunne arbejde hjemme, at der har skullet være plads og ro til, at familiens håbefulde unge poder skulle læse til adgangseksamen. I denne tid på året er der – pandemi eller ej - traditionelt noget, der ligner super-lokal undtagelsestilstand i mange japanske familier.
Resultatet er, at hverdagen ligner sig selv ude i byen. Alle har maske på, men det har man jo tit i forvejen i denne sæson. Og når ikke alle andre gør det, så er det meget nemmere at undskylde sig selv, hvis man tager lidt let på regeringens mere og mere bønfaldende anmodninger.