april 16, 2015

Af

Carsten har været en meget kær og respekteret kollega gennem de seneste halvandet år her i Tokyo.

Som korrespondent for Frankfurter Allgemeine Zeitung har han været en god mand at udveksle erfaringer og ideer med. En mand med et kæmpe hjerte for Japan, som altid fortalte med et indforstået glimt i øjet om sine joviale snakke – på dårligt japansk, men med de mentale antenner ude – med almindelige japanere på lokale izakaya. Carsten forstod at lytte til de japanere, som han mødte på sin vej, og lade det indvirke på sin altid loyale dækning af udviklingen i landet.

Derfor gjorde det ham også ondt at se den udvikling, som er sket under premierminister Shinzo Abes regering, i retning af, at hverken japanske eller vestlige medier kan rapportere så kritisk som tidligere om følsomme emner som krigshistorien og Japans territoriale stridigheder, uden at de selv eller deres redaktører indkaldes til stramme samtaler, hvor det mere end antydes, at de ligger under for kinesisk eller koreansk propaganda – og i Carstens tilfælde ligefrem skulle være betalt af Kina.

Jeg har snakket med ham om denne udvikling flere gange. Han har været rigtigt grimt ked af den, selv om han i modsætning til mange af vores kolleger har været varsom med ikke at overdramatisere udviklingen. Han har dog efter nøje overvejelse valgt ved sin afrejse til en anden post i Hamburg for få uger siden at skrive en alvorlig opsamling på sine erfaringer i presseklubbens blad her i Tokyo, No.1 Shimbun.

En artikel, som siden er blevet oversat til japansk og har skabt et kæmpe postyr i pressekredse herovre i Tokyo. Ganske berettiget.

Jeg må understrege, at jeg selv i København kun har været udsat for en betydeligt mere diplomatisk version af samme åbenlyse offensiv fra Abe-regeringens side, som Carsten har været udsat for. Men jeg håber, at det postyr, som Carstens artikel har skabt, får nogle i det japanske diplomati til at sige til hinanden, at den klodsede fremfærd fra officiel japansk side, som Carsten, hans redaktører og adskillige andre af vores kolleger har været udsat for, på længere sigt umuligt kan være  i Japans interesse.