Før du begynder – hav materialerne klar

Work Station. Photo by Andrew Neel, Unsplash

Work Station. Photo by Andrew Neel, Unsplash

En anden god kilde til gratis billeder er pexels.com

Du har måske forberedt dig ved at give billederne en navnetitel a la "Bortført i København" i stedet for en fil-titel (img_73509765).

A propos billedtekster: Sørg altid for at have et sigende navn og  søgeord/søgesætning inkluderet i mindst to billedtekster: Billedtekst og alt-tekst. Faktisk Også gerne i beskrivelsesteksten – så bliver det læst højt for svagtsynede.


Nyheder skrives i Wordpress

Nyheder og andre indlæg skrives som udgangspunkt i Wordpress. Du skal alligevel ind i Wordpress for at tilknytte udvalgt billede, datere fremad eller bagud, tilføje kategori eller tag og så videre.

Så snart du har valgt kategori og gemt det nye indlæg, dukker det automatisk op på den dertil indrettede side.

Den engesske editor (Thrive Architect) kommer ind i billedet, når du skal ændre på designet i en side eller et indlæg.

Eksempel: Du vil gerne tilføje et billedgalleri eller en faktaboks. Det gør du bedst i den engelske editor.

Ind i Thrive Architect – den engelske editor

Du er logget ind i Admin og kan se den tilhørende sorte værktøjslinje øverst. Hold musen på "Edit with Thrive" og vælg derefter "Edit with Thrive Architect". Det åbner siden eller artiklen til grafisk finpudsning.

OBS! Hvis du på dette trin opdager noget i teksten, som skal rettes, så er det nu "for sent" at gøre dette i Wordpress; alle tekstrettelser skal fra nu af udføres i Thrive Architect værkstøjsmenuen (venstre) "Edit WordPress Content".

thrive architect indgang

Arkitektens værktøjskasser

Til højre på skærmen har du en høj tynd værktøjskasse. Når klikker på tegnet +, åbnes værktøjskassen, og du kan indsætte tekster og billeder m.v. på siden. Med dette værktøj kan du finde og indsætte alle slags sideindhold, f. eks. content box, columns, tekst, billede, skillelinje, ikon, sociale deleknapper, index til de længere formater, lyd, video og en hel masse mere. Anbefalet rækkefølge:

  1. Content box
  2. Columns
  3. Rubrik
  4. Brødtekst
  5. Billede

I toppen af skærmen har du en vandret kasse med tekstværktøjer: Skriftkarakterer som bold, rubriktyper som paragraph og heading, tekstjustering, hyperlink m.v. Kassen dukker først op i det øjeblik du er aktiv i et tekstfelt. 

Til venstre på skærmen har du en række element-værktøjer, som ligeledes kun dukker op, når du er aktiv i det pågældende element, f. eks. et tekstfelt.
I tekstværktøjet kan du gå endnu dybere i tekstvalg som f. eks. font, farve, versaler, spacing, størrelse, linjeafstand osv. Og det er bare "main options". Ud over disse detaljer kan du tilpasse din tekstbox' layout og position, baggrundsfarve eller -foto, rammer og hjørner, skygger, animationer osv. Kan er nøgleordet her :-)

Tilsvarende værktøjer dukker op, når du er aktiv i en content box, en column, et billedefelt osv.

Brug pilene <> til at skifte mellem de afbildede værktøjskasser, højre, venstre og top.


SEO sådan

Formålet med det indbyggede SEO-værktøj RANK MATH er at hjælpe dig med at skrive hver artikel på en måde, så den med størst sandsynlighed finder "sin" oplagte læser. En "normal" redigeringsgang bør altid inkludere en SEO-redigering  

Som journalist skriver du automatisk med en læser på den ene skulder og en redaktør på den anden. Med SEO gælder det om at komme lidt mere ind under huden på læseren.

Helt lavpraktisk går det ud på at forsøge at gætte, hvad netop denne læser vil skrive i søgefeltet på Google, Bing eller andre medier. Dette "hvad" er fokus søgeordet.

I de fleste tilfælde har søgeordet helt af sig selv fundet ind i overskriften. Hvis ikke, hjælper værktøjet dig med at få det gjort. Og med at redigere artiklen til en SEO-topkarakter.

1 Vi begynder med at åbne artiklen til redigering i WordPress. Tryk på den lyserøde knap til højre for "Gem"

1 Indlæg åbnes til redigering i WP

2 Så "overtager" RANK MATH pladsen i værktøjskassen i højre margin ...

2 Rankmath værktøjer overtager højre margin

3 Nu kigger vi på arbejdsgangen

3 Fokus søgeord og snippet

Det hele starter med valget af et fokus søgeord. I eksemplet her er det ret indlysende (og det vil det meget ofte være).

Vi vælger Kishida for at gøre det enkelt og stringent, og så vælger vi - undtagelsesvist – Kishidas afgang – for at give en hjælpende hånd til den, der søger info om netop denne begivenhed.

Normalen er ét og kun ét fokus!

Hvis du kan få begge søgeord presset ind i overskrift og første tekstafsnit, så er du allerede mønsterelev!

4 Basis søgeoptimering

Så tjekker vi artiklens Basis SEO kvalitet. Du får besked, hvis noget er gjort forkert. 

De første fem er alle vigtige.

Den sjette, som her er markeret rød, er ligegyldig. Se bort fra den.

Google selv er for længe siden holdt op med at tælle anslag. I stedet forsøger algoritmerne at vurdere, om artiklen er nyttig for kernelæseren.

5 Ekstra SEO points

Til sidst tjekker vi mulighederne for at score lidt Ekstra SEO point.

Først en påmindelse om mellemrubrikker. Altid nyttig.

Gør det til en vane at få hvem, hvad, hvor, hvornår samt fokus søgeordet med i billedtekst og alt-tekst. Alt-teksten er den, der ledsager billedet i Google og andre søgemaskiner.

URL for lang? Det er en formalitet. Ikke væsentlig.

Content AI er en betalt ekstra funktion – og ikke pengene værd!

4 Søgeord VS rubrik

Søgeord VS rubrik

Du vil ofte komme ud for, at søgeordet ikke så nemt lader sig anbringe i rubrikken. Du må dog strække dig lidt og være kreativ. Det er et MUST.

Eksemplet i rødt ovenfor kan fx. klares med en todelt rubrik á la denne
Japansk køkken: Vigtigste grund til Japans popularitet som rejseland

Jeg har indsat søgeord i cirka 10 af de nyere artikler som en slags ledetråd.
Du er naturligvis velkommen til at forbedre!

Nyhedsbrevet

Når oversigten over seneste indlæg driller

Løsning nr. 1: Træk et indholdsfelt ind på nyhedsbrevet fra værktøjerne til højre. Derefter fremkommer en liste over seneste indlæg. Hvis indlægget af en eller anden grund (fejl) ikke er med på oversigten, må du bruge Løsning 2.

Løsning nr. 2: Vælg værktøjet Kolonner ude til højre. Indsæt en to-spalter i nyhedsbrevet.

Gå tilbage til værktøjet Indhold, og træk et tekstfelt ind til en højre eller venstre spalte (Vælg modsat fordeling i forhold til foregående indlæg)

Skriv eller copy/paste teksten. Træk derefter et billedfelt ind i den ledige spalte og vælg et billede til pladsen.