Der er mange komplicerede sandheder og censurskabte myter om de forfærdelige ”bomber af ny type”, der i august 1945 blev kastet over Hiroshima og Nagasaki. Både om beslutningen om at kaste dem – og om deres rolle i Japans efterfølgende overgivelse og krigens afslutning. Jeg har skrevet en grundig artikel til Ræsons historiemagasin ÆRA, der forsøger på nuanceret vis at stille skarpt på, hvad vore dages historikere ved. Det pågældende nummer udkom i oktober måned. Her er et redigeret uddrag af indledningen.
Det er en del af vores skolelærdom, at godt nok var det forfærdeligt, at atombomberne over Hiroshima og Nagasaki i august 1945 kostede henholdsvis 140.000 og 74.000 døde, og at andre hundredtusinder levede videre med fysiske og mentale sygdomme, som plagede dem hele livet. Men det var også lidt en god ting, har vi lært, for det var atombomberne, der afsluttede verdenskrigen i Stillehavet, ligesom den var slut i Europa fire måneder tidligere.
Den fortælling er vi i hele efterkrigstiden vokset op med i Danmark og det meste af den vestlige verden. Den version af historien går dygtige udlandsjournalister og erfarne historielærere i skole og gymnasium, der i årevis har beskæftiget sig med emnet, ud fra som en etableret kendsgerning. Den genfortælles stadig i vores historiebøger.
Men den fortælling var skabt i en ganske særlig historisk situation, på vej fra verdenskrig til kold krig og atomkapløb, den er et ekko af den tids censurerede version af virkeligheden, og den er i bedste fald en sandhed med store modifikationer. For historikere, også amerikanske historikere, der beskæftiger sig med emnet, synes der nu at være konsensus om, at verdenskrigen formentlig ville have været slut alligevel inden for få dage eller uger, også uden atombomberne.
De fleste historikere på dette felt vil i dag være uenige, hvis nogen hævder, at det alene var atombomberne, der afsluttede krigen, bekræfter den amerikanske historiker, lektor Ran Zwigenberg fra Pennsylvania State University, der har beskæftiget sig med emnet i årevis.
”Der er megen debat om emnet, og det fortjener sandelig en mere nuanceret behandling. Atombomben var ikke alene ansvarlig for krigens afslutning, men er nok en del af forklaringen. Den japanske regering foretog en mere sammensat kalkulation, som omfattede for det første Sovjetunionens indtræden i krigen mod Japan og dermed tabet af ethvert håb om en forhandlet fred og for det andet en stigende frygt for en (kommunistisk, red.) revolution i selve Japan”, forklarer Ran Zwigenberg.
”Jeg må sige, at de danske tekstbøger er forældede og afspejler en Amerika-centreret koldkrigsæras forståelse af bomben, der også i samtiden blev brugt til at retfærdiggøre den fortsatte eksistens af atomvåben, som blev forbundet med opretholdelse af fred og sikkerhed”, fortsætter Ran Zwigenberg.
LÆS: Hele artiklen kan læses i ÆRA nr. 10, udkommet i efteråret 2025.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.