(NYUUSU – news): Udlændingepolitik er blevet et hovedemne i den japanske valgkamp forud for søndagens overhusvalg. Det nye parti Sanseito (Gør-det-selv-partiet) ser ud til at få et godt valg med sit Trump-inspirerede slagord ”Japanere først”, og andre partier har i større eller mindre grad fulgt trop.
Mange af os har måske gået og troet, at Japan var immun over for den slags politiske bevægelser, og er blevet lidt overraskede over udviklingen. Men i virkeligheden er det jo ikke så sært.
Der er pludselig mange turister og mange indvandrere fra især asiatiske lande i gadebilledet i de største byer og de mest folkerige dele af landet. I første halvår 2025 blev Japan besøgt af 21,5 millioner rejsende, heraf langt de fleste turister. Og ved udgangen af 2024 boede 3,77 millioner udlændinge fast og lovligt i landet, hvor de arbejdede eller studerede. Derudover er der måske 75.000 ulovlige indvandrere i landet. Alt i alt er det stadig under tre procent af indbyggertallet, men det er immervæk især i byerne en meget synlig omvæltning i forhold til for situationen for 20-30 år siden, hvor udlændinge stadig var et særsyn.
Hidtil er denne udvikling sket fredeligt og roligt uden den store udlændingedebat, hvis man ser bort fra debatten om overturisme i enkelte, meget populære rejsemål som Kyoto, Kamakura og dele af Tokyo. Der har hele tiden været små nationalistiske grupper, langt fra direkte indflydelse i nationale eller lokale parlamenter, som med hetz og ligefrem hadtale mod kinesere og koreanere har spillet en rolle i gadebillederne, især søndag eftermiddag. Men de er hidtil blevet opfattet som ekstreme og temmelig latterlige af de fleste forbipasserende.
Nu har det ultranationalistiske Sanseito-parti og andre mindre konservative partier taget afsæt i de udlændinge, alle kan se og blive irriteret på, når de larmer og ikke kan finde ud af at stille deres affald ud til genbrug, og de har med succes gjort udlændingepolitik til et emne i valgkampen. Det paradoksale er, at de i stor udstrækning har fundet inspiration i det fjerne udland – især hos MAGA-bevægelsen i USA og nogle af de såkaldte højre-populistiske partier i Europa.
Her har især Sanseito, der som parti fører en langt mere aktiv kampagne på internettet end i gaderne, kunnet bygge på – og med vilje voldsomt forstærke – nogle myter om udlændinge, der i forvejen har bredt sig på nettet.
Det passer ikke, som det hævdes i den vilde del af det japanske internet, at kriminaliteten er stigende på grund af udlændinges tilstedeværelse i Japan. Kriminaliteten falder, og udlændinges andel af den falder også – selv om der er blevet langt flere udlændinge.
Det passer ikke, at udlændinge misbruger Japans velfærdsgoder. De har den samme adgang som alle andre, men mange kan ikke finde ud af at drage nytte af de ordninger, der trods alt eksisterer. Det er sandt, at mange udlændinge konstant er bagud med at betale deres månedlige kontingent til den offentlige sygekasse – det var jeg også, da jeg boede i Japan – men det er også tilfældet for mange japanere.
Det passer ikke, at udenlandske studerende forfordeles på universiteterne, og at især kinesiske studerende optager pladser ved de fineste universiteter, som unge japanere ellers havde kvalificeret sig til. Japanske universiteter er mindre internationaliserede end universiteter i andre dele af den industrialiserede verden, og Japan kæmper med at holde liv i sine udvekslingsordninger.
Og hvis det passer, at det er for nemt for udlændinge at få deres kørekort vekslet til et japansk kørekort, sådan som det er bragt frem i valgkampen, så bliver der gjort noget ved det nu, hvor regeringen har skyndt sig at oprette et særligt kontor til at koordinere indsatsen på alle områder, hvor stigningen i antallet af såvel turister som fastboende udlændinge skaber problemer, sammenstød og uretfærdigheder.
”Nogle udlændinges kriminalitet og dårlige opførsel har sammen med fejlagtig brug af visse administrative systemer skabt en situation, hvor offentligheden føler sig utilpas og snydt”, sagde premierminister Shigeru Ishiba som forklaring på lanceringen af det nye kontor midt under valgkampen.
Der er ingen tvivl om, at den kraftige stigning i ejendomspriser i nogle af de mest udlændingetunge områder er et resultat af både turisme og indvandring, og derfor konkurrerer de politiske partier i valgkampen om at foreslå stramninger i udlændinges adgang til at købe ejendom i Japan. Men bortset fra det er alle de ovennævnte temaer i den opblussede udlændingedebat myter og mere eller mindre bevidste misforståelser.
”Japanske politikere må holde op med at optænde fremmedfjendske følelser for at opnå gevinster ved valget … Når lønningerne stagnerer, mens priserne stiger, har mange mennesker svært ved at få det til at gå op. I den situation bliver udlændinge brugt som syndebukke”, skriver avisen Mainichi Shimbun i en velmenende leder, som er typisk for det etablerede Japans bestræbelser på at tale de udlændingepolitiske gemytter til ro.
”Udenlandske borgere er for længst blevet uundværlige bidragydere til det japanske samfund. Japan må nu prioritere at føre en politik, som hjælper folk med forskellige værdier til at leve sammen som medlemmer af det samme samfund”, hedder det videre i Mainichi Shimbuns leder.
Foreløbig appellerer de nye konservative partier kun til et mindretal blandt vælgerne med deres nye udlændingefjendske toner. Professor Shunsuke Tanabe, en sociolog fra Waseda-universitetet, citeres i avisen Asahi Shimbun for, at 46 procent ifølge hans undersøgelser mener, at det stigende antal udlændinge i Japan bidrager til at ”stimulere økonomien”, og kun 16 procent mener det modsatte.
Derfor er der stadig mange iagttagere, der spår, at det aktuelle udlændingefokus i japansk politik snart vil være overstået, og at Sanseito vil sygne hen, så snart nyhedens interesse har lagt sig, ligesom alle tidligere populistiske partier på den konservative fløj har gjort.
Det kan godt ske, at Sanseitos nuværende fremgang er et modefænomen, sagde professor Yu Uchihara fra Tokyo Universitet, der er ekspert i japansk politik, forleden dag i en briefing om valgkampen for udenlandske korrespondenter i Tokyo.
”Men de strukturer i samfundet, som er årsag til partiets fremgang, de vil stadig være der”, minder han om.
LÆS: Mainichi Shimbuns leder om udlændingepolitik i valgkampen
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.