(AIZU – dagligdag i Japan): Der er kun seks afgange om dagen fra Aizu-Wakamatsu Station med Tadami-linjen, det gamle tog, der kører 135 kilometer over bjergene og har endestation i Koide fire timer væk på den anden side af Japan i Niigata-amtet tæt ved Det Japanske Hav. Kun tre af afgangene kører hele ruten.
Overalt i Japan nedlægges den slags toglinjer, fordi der efterhånden bor så få mennesker ude i bjergene, at alt for få benytter dem. Heller ikke Tadami-linjen kan betale sig, økonomisk set. Der er kun 300 passagerer på en normal dag, mest skoleelever til og fra skole. Her i dag, hvor jeg har kørt en fjerdedel af ruten frem og tilbage mellem Aizu-Wakamatsu og Yanaizu, og hvor der er sæson for efterårsfarver på bjergsiderne, var der ganske vist også en del bjergvandrere og andre turister med.
Tadami-linjens fremtid har bestemt været til heftig debat i Aizu, men den overlever, i hvert fald foreløbig, fordi den trods udgifterne har lokalbefolkningens støtte, ja, nærmest kærlighed. Tadami-linjen er ”vores dyrebare skat”, siger de. Helt sikkert er det, at det gamle tog skaffer langt flere indtægter til Aizu og omegn end blot de billetindtægter, der fremgår af linjens blodrøde regnskab. Det er det gamle tog i stand til at gøre, fordi det er fotogent.
Mens der normalt ikke sidder så mange passagerer i toget, mens det passerer Tadamigawa-broen over Tadami-floden, en af otte jernbroer undervejs på ruten, så står der højt oppe på skråningen ved en rasteplads på landevejen et større fremmøde af fotograferende turister. De trykker flittigt på udløseren og tager det ene nemme præmiefotos af den fabelagtige udsigt efter den anden, mens togstammen på broen – og på broens genspejling i floden – fuldender det perfekte motiv. Uanset årstiden – det er lige smukt forår, sommer, efterår og vinter.
Og mens passagererne i toget i de fleste tilfælde er lokale, så er turisterne kommet rejsende langvejs fra for at opleve og fotografere Tadami-udsigten. De bor på lokale kroer og hoteller, de spiser på lokale restauranter, de transporteres rundt i lokale taxaer, de køber souvenirs i massevis. De skaber liv og omsætning i en ellers hensygnende region.
Selv brugte jeg et foto af Tadami-udsigten på forsiden af min Fukushima-bog, der udkom i 2021, som et signal om, at bogen ikke kun handlede om en atomkatastrofe, men om Fukushima-amtet i det hele taget – og hvad Fukushima også ellers havde af oplevelser og fortællinger at byde på.
Der var ellers stor uenighed om linjens fremtid så sent som i 2011. Tre af broerne styrtede sammen det år, ikke på grund af det store jordskælv i marts, der skabte den katastrofale tsunami i den anden ende af amtet ud mod havet. Men på grund af nogle voldsomme regnskyl samme sommer, der betød jordskred og oversvømmelser i amtets indre bjergland, og som kom til at betyde, at den midterste del af ruten i de følgende ti år blev betjent af busser.
Sådan ville det måske stadig være, hvis ikke aktive borgere, vel vidende at toglinjen aldrig ville kunne betale sig, havde ført en stor kampagne på internettet for dens genopbygning. I spidsen for kampagnen stod den lokale fotograf, Kenko Hoshi, der har taget tusinder af billeder af Tadami-floden og dens berømte udsigtspunkt, og som også tog billedet på forsiden af min bog.
“De fleste beboere i det øvre Aizu er ældre. Der er intet håb for handel og industri her. Den eneste måde, vi kan overleve, er ved at tiltrække turister”, udtalte han til Japan Times ved den triumferende genåbning af hele ruten i oktober 2022.
Allerede, da jeg mødte ham og sejlede på Tadami-floden sammen med ham i år 2020, pegede han på, at hans billeder på internettet havde skabt en overvældende interesse i udlandet. Ikke mindst Taiwan, hvorfra mange af de udenlandske fotografer blandt turisterne i begyndelsen kom. Senere er der kommet mange andre til fra alle mulige andre lande.
Selvfølgelig var der nogle af de lokale, som mente, at de mange penge til toglinjens drift kunne bruges bedre på andre måder, men opbakning til toglinjen fra et flertal af de lokale gjorde et tydeligt indtryk på amtsrådet i Fukushima og byrådene i de berørte kommuner. Nu har man derfor fundet en løsning, hvor et sammenskud af offentlige penge dækker underskuddet, mens det stadig er jernbaneeselskabet JR East, der står for selve driften. Og derfor kunne det ødelagte afsnit af ruten omsider blive genopbygget.
Takahiro Kudo, der i 2022 var leder af det kontor på Fukushimas amtsgård, som stod for genskabelsen af Tadami-linjen, sagde dengang ved genåbningen til Japan Times, at de lokale kommuner alle var enige om, at toglinjen var ”en lokal skat”, som var afgørende for en økonomisk genopliving af de lokale samfund, og at det var lokalbefolkningens interesse og behov, man havde kigget på. Det var de lokale beoere, ikke tusiterne og turistindustrien, man havde lyttet til.
”Men det er sandt, at mange af beboerne netop understregede vigtigheden af den lovprisning og beundring, som Tadami-linjen var genstand for fra folk i andre japansk amter og besøgende fra udlandet.” sagde han.
Efter genåbningen er der kommet en række nye tilbud til, som også viser, at det om ikke andet også handler om turisme. Der er tilbud om, at man kan hyre frivillige weekendguider at have med i toget, og de mest berømte udsigter på ruten annonceres nu i togets højtaler, indtil videre kun på japansk. Hastigheden sættes rutinemæssigt ned på disse strækninger, så folk kan nå at få alle de fotos, de gerne vil have.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.