(NYUUSU – news): For få måneder siden kunne Japans premierminister, Sanae Takaichi, gå på vandet. Hun var populær hos ung og gammel, hun blev kaldt et frisk pust, og ”det er sådan en som hende, Japan har brug for”, lød det fra kyniske og normalt kritiske iagttagere i ind- og udland.
Men nu er opbakningen bag hendes regering på kort tid raslet ned fra tæt ved 80 til under 50 procent i nogle målinger, hendes regeringskoalition knager i sammenføjningerne, det hele trækkes i langdrag i parlamentet, og hun skriver trætte og selvmedlidende posteringer på sociale medier om, at hun kun får tre timer søvn eller endnu mindre.
Kort efter hendes valg som partileder i oktober sidste år lavede hun en ny koalition med det nationalistiske og neoliberale reformparti Nihon Ishin no Kai. På det tidspunkt var det nødvendigt for, at hun kunne få sine ting gennem både overhus og underhus. Siden har hun i februar vundet en gigantisk sejr ved underhusvalget, som har givet hendes parti, LDP, to tredjedeles flertal i underhuset, også uden Ishin-partiet.
Koalitionen har stadig ikke flertal i overhuset, men med to tredjedele i underhuset kan hun i mange spørgsmål bulldoze vedtagelser igennem i parlamentet, så egentlig behøver hun ikke længere Ishin, som i sandhed er en besværlig partner. Men for megen bulldozer-politik ser dårligt ud i japansk parlamentarisk tradition, så hun holder fast i koalitionen, også selv om det giver Ishin langt større indflydelse, end partiets mandattal berettiger til.
Det har nu resulteret i en forlænget og anspændt parlamentssamling, der først afsluttes i denne uge. To af Ishin-partiets kæpheste, som hun har lovet at støtte, skulle fremmes i parlamentet.
Dels etableringen af en reservehovedstad ved siden af Tokyo. Den nye lov, der blev vedtaget i sidste uge, nævner ingen by ved navn, men alle ved, det handler om Osaka, hvor Ishin har sin base. Reservehovedstaden er nu vedtaget, men ude i befolkningen er det upopulært hos mange, og for mange andre er det inderligt ligegyldigt, hvis man ikke lige kommer fra Osaka.
Den anden Ishin-kæphest er at spare en masse penge ved at nedskære antallet af parlamentsmedlemmer i fremtiden. Den ide er nu udsat og sparket til hjørne, men det har også taget tid at debattere den i den aktuelle samling.
Endelig har Sanae Takaichi opbrugt megen parlamentarisk goodwill og tyngde gennem timelange møder i udvalg og kommissioner med henblik på at få to af sine egne kæpheste igennem. Dels en lov, der gør det strafbart at ødelægge det japanske nationalflag. Og dels en lov om at udvide kejserfamilien, så der bliver flere mulige mandlige arvtagere at tage af i fremtiden. Takaichi er selv kvinde, men meget konservativ, og det er tilsyneladende et helligt princip for hende og hendes konservative meningsfæller at undgå kvindelig arvefølge på kejsertronen.
Loven er nu vedtaget, og det kejserlige hofmarskallat har fået instruks om at gå ud og prøve at udnytte den nye loves muligheder for at indlemme fætre og nevøer og andre mandlige slægtninge til de medlemmer af kejserfamilien, der ellers blev skrevet ud af listen over mulige arvtagere lige efter verdenskrigen – hvis der overhovedet eksisterer nogen, der kunne have lyst til det. Men vedtagelsen har taget tid og kostet stor irritation på tinge – og frem for alt er et kæmpe flertal af japanerne uenige. De ville ifølge den ene meningsmåling efter den anden ikke have det mindste imod, at den nuværende kejsers populære datter, Aiko, skulle blive Japans næste kejserinde. Det bliver hun så ikke.
Dette fokus på sine egne og sine koalitionspartneres principielle kæpheste – frem for at gøre noget ved prisstigninger på benzin og madvarer, den billige yenkurs, Trumps toldtrusler og almindelige familiers vanskelige husholdnings-økonomi – det er frem for alt det, der har kostet dyrt på Takaichis popularitet. Forstærket af en pinlig skandale, hvor hendes kontor var indblandet i nogle pinlige moppevideoer på internettet om politiske modstandere, og senest hendes jamren om manglende nattesøvn, der slet ikke rimer med regeringens bestræbelser på at fremme en bedre balance mellem arbejde og privatliv for japanerne. ”Gå hjem og få noget søvn”, skriver venner og fjender til hende.
I løbet af blot en måned er tingene begyndt at skride. Hendes meningsmålinger er stadig langt bedre end mange af forgængernes efter trekvart år på posten, men faldet er dramatisk. Nu bliver der i løbet af denne uge sommerferie. Den er hende vel undt, omend det er svært at se, hvad der lige umiddelbart skal til at for vende bøtten.
LÆS: Nyhedsbureauet Bloombergs baggrundshistorie om Takaichis problemer med populariteten
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.