Midt i oktober 2025 ankom jeg til Aizu-Wakamatsu, en gammel samurai-by i det vestlige Fukushima med en stolt historie. Her boede jeg i en måned i en lokal Airbnb-lejlighed, og på basis af mine iagttagelser og samtaler med folk, jeg mødte, skrev jeg en serie klummer på min hjemmeside og sociale medier om dagligliv i den del af Japan.
For ti år siden havde jeg en ugentlig klumme på websiden POV om ”Seikatsu – japansk hverdag”. Den blev senere til en populær rejsebog, udgivet af forlaget Turbine, der er trykt i fire oplag. Dengang boede og arbejdede jeg i Tokyo, og jeg havde fokus på det Japan, jeg iagttog og oplevede i storbyen.
Ideen med mit Aizu-projekt i efteråret 2025 var at skrive en ny serie klummer (og senere bogkapitler) i stil med Seikatsu. Lige så solidarisk, informativt og underfundigt som sidst. Men denne gang med udgangspunkt og perspektiv i det Japan og de japanere, man møder, hvis man bevæger sig væk fra de største byer. Ikke et modsat billede end sidst, men – håber jeg – et supplerende billede.
Aizu er et område, jeg har besøgt adskillige gange og holder meget af. Her deltog jeg i det lokale dagligliv, mødte jeg i månedens løb en masse mennesker, indsamlede materiale, tog fotografier og skrev.
Japan er blevet et populært rejseland i løbet af bare ti-tolv år, også for titusinder af danskere. Men man hører flere og flere røster om, at der nogle steder i Japan allerede er tale om “overturisme”, et kulturmøde, som ingen af parterne får det positive udbytte af, som de ville kunne få.
Japan er og bliver et godt rejseland, trygt, service-minded og effektivt, men i lyset af denne kritik har jeg ofte appelleret til danske turister om ikke kun at besøge Tokyo og Kyoto, men også andre steder i det fascinerende rige. Det vil give et bredere, mere nuanceret og endnu mere spændende billede af Japan, næsten uanset hvor man tager hen.
Aizu-egnen er blot en mulighed blandt mange. Jeg valgte dette område, fordi jeg personligt har haft gode oplevelser der, og fordi jeg ved, at det rummer en masse fortællinger om historie og kulturhistorie, som kan give perspektiv og krydderi til en farverig og fascinerende bog. Men mange af kapitlerne kunne i princippet være skrevet hvor som helst.
Aizu er først og fremmest et billede på det anderledes Japan, som flere og flere vil møde, når de rejser nye steder hen i landet. Et anderledes Japan, som rummer store oplevelser med historie og natur, store problemer med affolkning og økonomi og en masse venlige mennesker. At forberede interesserede og rejselystne danskere på dette møde med et andet Japan er ikke kun interessant, men også nødvendigt. Jeg håber, Aizu-bogen kan bruges som rejseforberedelse, ligesom den gamle Seikatsu-bog nu i årevis er blevet brugt af mange.
Aizu-bogen udgives på min 70-års-fødselsdag. Den er på flere måder kronen og kulminationen – konklusionen, om man vil – på over 40 års virke som en gammel idealist, der på dansk deler ud af kundskaber og erfaringer med Japan, både som journalist, forfatter, foredragsholder og rejseleder.
(Ovenstående er en forkortet og redigeret version af bogens forord)
