(NYUUSU – news): Ud af kraftige højtalere kommer højstemt klassisk musik, mens folk i store teleskoper prøver at få øje på knoklende soldater og civile kun tre kilometer væk på den anden side af floden. Udsigtspunktet på Ganghwa-øen, der ligger ved det vestlige udløb af Han-floden, på det sted den reelle grænse mellem Nord-og Sydkorea, er en aktiv front i den genåbnede ”højtalerkrig” mellem de to Koreaer.
I seks år var man ellers enige om at lade være med at genere hinanden på den måde. Men i det sidste års tid er den ene aftale efter den anden mellem Nord- og Sydkorea brudt sammen – og således også den. Så nu gør man, når nu man må – bare for at vise, hvor vred man er på dem på den anden side. Det ses fra begge sider som en måde at optrappe konflikten – og optrappe, det vil man gerne i disse måneder.
Nu lyder der adskillige stedet langs grænsen fra syd en blanding af politiske nyheder på koreansk og den nyeste K-pop – her ved Ganghwa høres altså også klassisk musik. Mens der fra nord ofte høres skrækkelige hvin og udskridningslyde, beregnet på at overdøve lydene fra syd, som beboerne i nord helst ikke skulle lade sig påvirke af.
Ved Ganghwa lød der nu også fra nord musikalske toner på den dag i sidste uge, jeg besøgte stedet. Det lød som revolutionære sange, men man kunne dårligt høre det. Selv om højtalerne er store og voldsomme, virker de tilsyneladende ikke særligt godt i nogle af retningerne.
”Indtil nu har højtaler-udsendelserne mellem de to Koreaer, når jeg har hørt dem, været for lavmælte til at have nogen reel indflydelse på tanker og holdninger hos koreanere i nogle af de to lande”, konstaterer Chad O’Carroll, chefredaktør på online-mediet NKNews og daglig iagttager af udviklingen i nord-syd-forholdet.
Beboere i netop Ganghwa-området i syd har ganske vist protesteret mod de lokale myndigheder og krævet erstatning for den plage, som Sydkoreas egen højtaler-aktivitet er i deres daglige liv, så muligvis er der på andre tidspunkter skruet højere op for lyden, medgiver Chad O’Carroll.
”Men generelt tror jeg, at den aktuelle indsats til en vis grad er droslet ned af de to landes forsvar. Den er sat i gang, men ikke ved fuld lydstyrke. Hvis man en dag skifter til fuld lydstyrke, således at indholdet i udsendelserne fra syd faktisk når frem til almindelige borgere i nord, ville de med deres politiske indhold kunne have en vis destabiliserende virkning”, vurderer han.
Cho Han-bum, en forsker ved Korea Institute for National Unification (KINU), udtalte tidligere på året til NKNews, at ”virkningen i nord kan være betydelig, større end folk ville tro, fordi et diktatur har mange ting, den prøver at skjule for folk”.
Det, som regimet i Nordkorea frygter allermest, er ikke K-pop-sange, selv om de også kan være undergravende. Det er kritik, udtalt på koreansk, af Nordkoreas hersker, Kim Jong-un.
Martyn Williams, en seniorforsker ved det amerikanske Stimson Center, forklarede til NKNews, at “den slags budskaber er utænkelige i Nordkorea, fordi de er direkte angreb på regimet. Det er Sydkoreas regering udmærket godt klar over, når den gør det.”
LÆS: En Reuters-nyhed fra juni om den inter-koreanske højtaler-krig
Foto og video: Asger Røjle Christensen