august 14, 2024

Af

(NIYUUSU – news): Japans premierminister Fumio Kishida har i dag fortalt, at han opgiver at stille op til partiledervalget i regeringspartiet LDP i september. Det er det samme som at sige, at han også opgiver posten som regeringschef. LDP’s partileder bliver traditionelt valgt som premierminister, så snart han – det har hidtil altid været en han – er valgt som leder af partiet.

”Kishidas afgang gør det sandsynligt, at der bliver udskrevet valg til underhuset i løbet af efteråret, især hvis det lykkes kræfter i partiet at få valgt en populær figur som ny leder”, er jeg citeret for i dagens POV Overblik (Se link). ”En ny partileder plejer at give medvind i meningsmålingerne. Det kan LDP godt trænge til, så den nye leder kunne godt tænkes at forsøge at udnytte denne medvind og skynde sig at udskrive valg”.

”Kishida var ikke selv involveret i de værste skandaler, men han har skabt sig mange fjender i partiet ved at snige sig uden om at tage ansvar og skyde skylden på andre partiledere”, fortsætter jeg.

Foto: Kantei.go.jp

NIYUUSU NEWS

Mine NIYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og  facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NIYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.

Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NIYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NIYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.