NIYUUSU: Japans selvmordspiloter fra slutningen af Anden Verdenskrig, de såkaldte kamikaze-soldater, fremstilles ofte som hjernevaskede zombier. Men mange af dem var i virkeligheden veluddannede og tænksomme unge mænd. De var født og opvokset i et land i krig, og de kunne ikke drømme om at svigte deres kammerater.
Mange af dem vidste godt, at Japans krig var håbløs. Mange var plagede sjæle, som blev opfattet som forfinede intellektuelle og gennemtævet og misbrugt af deres overordnede på baserne, hvor desperationen var udbredt, inden de blev udpeget til at flyve ud til deres uundgåelige skæbne. De var tragiske figurer. Alt andet end helte.
”En stor del af forklaringen på, at de fleste trods tvivl i sindet og manglende tro på det militære formål alligevel gjorde deres bedste for at få det til at lykkes, er, at alt andet ville være tarveligt over for de kammerater til højre og venstre for dem, som de var taget afsted sammen med”, forklarede den pensionerede japanske flådeofficer Masanobu Yamamori, da han i slutningen af 2019 viste mig rundt på Kanoya-basen i det sydlige Japan, hvorfra mange af kamikaze-togterne udgik.
Min reportage udkom i sommeren 2020 på netmediet POV International og er netop genudsendt på samme medie. Den er holdbar og giver noget ekstra i forhold til, hvad danske læsere flest ved om dette tragiske kapitel af krigshistorien.
Foto: Public Domain
