(NYUUSU – news): Tirsdagens jordskælv i Kumamoto i det sydlige Japan var en voldsom naturkatastrofe af den slags, som beboere i Japan vokser op med en bevidsthed om uundgåeligt vil ske en gang imellem.
Jordskælvet målte 7,1 på Richter-skalaen ved epicentret, som var tæt ved en storby med over en halv million indbyggere. Tæt ved epicentret målte det flere steder syv på den japanske skala, det allerhøjeste niveau. Ingen kunne stå oprejst, inventar i bygningerne svingede hid og did, veje og togskinner kollapsede, over 9000 mennesker er stadig evakuerede fra deres hjem, og over 80.000 husstande er stadig uden vand. Kumamoto-borgens gamle murværk segnede for anden gang på ti år, kort efter at være genopbygget.
Men dødstallet er med globale briller langt fra så slemt, som det i de seneste måneder har været ved tilsvarende skælv i Venezuela og Filippinerne. I dag fredag er der ifølge nyhedsbureauet Kyodo ”kun” registreret 35 dødsfald, og seks er i så alvorlig forfatning, at dødstallet nok vil stige lidt. Den brutale virkelighed er, at et moderne og relativt velorganiseret samfund kan gardere sig mod menneskelig overlast ved den slags katastrofer i en grad, som fattigere samfund ikke er i stand til.
Det lave dødstal har primært to årsager.
De første årsag er den oplæring, som japanske borgere får, helt fra de deltager i katastrofeøvelser i børnehaver og skoler, til at lade sig evakuere i ro og orden. De ansvarlige hvert sted ved, hvad der skal ske, og folk gør, som der bliver sagt. Det bringer flere i sikkerhed hurtigere. Det AEON-butikscenter, som blev ødelagt i tirsdags, blev ramt af en gaseksplosion halvanden time efter selve det store jordskælv, og inden da nåede flere end 3000 kunder og ansatte at komme ud af bygningen.
Den anden årsag de strenge bygningsreglementer, som indeholder krav om den mest moderne jordskælvssikring, især for højhuse. Hvis du søger bolig i Japan, vil alle spørge dig, om den bolig, du har kig på, er fra før eller efter 1981, hvor jordskælvreglerne blev skærpet. Kun en femtedel af bygningerne i landet er ældre end fra 1981. Når man i denne uge ser billeder fra de små landsbyer i nærheden af Kumamoto, som lå tættest ved epicentret, kan man se, at det er ældre træbygninger, der aldrig har skulle leve op til disse krav, der er segnet.
Efter Kobe-jordskælvet i 1995, hvor adskillige højhuse faldt sammen, og hvor mange mistede livet i ruinerne, blev disse regler yderligere strammet. Det er dyrt for store og små japanske bygherrer at leve op til disse krav, men de er ufravigelige. Populært sagt skal alle huse over et vist antal etager bygges med ”kuglelejer” mellem hver etage, sådan at de ved et jordskælv bevæger sig med jorden i stedet for imod den.
LÆS: Fredagens opsamlende nyhed om redningsarbejdet fra nyhedsbureauet Kyodo.
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.