(Jeg har til pov.international forsøgt at skrive et nuanceret politisk portræt af Sanae Takaichi, den store vinder af søndagens underhusvalg i Japan. Her er et kort udpluk.)
Sanae Takaichi er med journalisten og ungdomsforskeren Waka Ikedas ord en ”konservativ feminist” og har faktisk i årenes løb i det japanske parlament markeret sig med, hvad de fleste vil opfatte som progressive kvindepolitiske initiativer.
I 2009 foreslog hun lovgivning, der skulle skærpe beskyttelsen i Japan af børn mod at blive seksuelt misbrugt, og som premierminister i de seneste tre måneder er et af de eneste nye politiske tiltag, hun i praksis har sat i værk, at hun officielt har bedt sin justitsminister om at undersøge mulighederne for at gøre det strafbart i Japan at købe sex, altså at kriminalisere de prostitueredes kunder – hvilket historisk set ville være en markant omvæltning i Japan.
Sanae Takaichi er personificeringen af et kvindeideal, som har været meget populært i det japanske samfund, især i de første årtier efter verdenskrigens afslutning for firs år siden. Kvinder skulle være udadvendte og aktive i samfundet og kulturlivet, de skulle konstruktivt bidrage til alle mulige lokale forbruger-, freds- og forældregrupper – overvejende sammen med andre kvinder – men samtidig skulle de vel at mærke kunne klare at være den lattermilde krumtap i et velfungerende og harmonisk hjem, hvor børn kunne vokse op i tryghed.
Ifølge den tids kvindeideal var kvinder i mange kredse aktive i samfundslivet, også til en vis grad i politik som Takaichi selv, men uden at det gik ud over familien. Hun repræsenterer med Waka Ikedas ord ”en konservativ feministisk tilgang, hvor man prioriterer økonomisk myndiggørelse og familieorienterede politikker inden for de traditionelle strukturer frem for strukturelle reformer, der udfordrer disse rammer”.
Et ideal, som i Japan har rødder i århundreders tre-generations-familier omkring rismarkerne ude på landet, men som i årtierne efter krigen blev pyntet og moderniseret med nogle glansbilleder af den frie vestlige kernefamilie efter amerikansk model. Disse glansbilleder sås overalt i kvindetidsskrifter og reklamer i den periode, Takaichi er vokset op.
Når de unge i dag så godt kan lide Takaichi og hendes fremtoning, er det ikke mindst, hvis man skal tro en interessant artikel af Waka Ikeda, udgivet i sidste uge på webmediet Asia Pacific Journal, fordi mange af dem associerer den slags seje kvinder med deres egne mødre og bedstemødre og kan se, at det billede af premierministeren som en konservativ modstander af kvinders rettigheder, der tegnes i forældrenes medier, er fortegnet og alt for firkantet.
LÆS: Hele portrættet, publiceret her til morgen hos pov.international.
Foto: Sanae Takaichi’s Instagram-konto
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.