(NYUUSU – news): Da jeg var ung korrespondent i Tokyo i begyndelsen af 90’erne, skrev jeg en overgang i 1993 en række dramatiske nyhedshistorier om den ”politiske reform”, som vi troede var i gang med at ske i Japan.
Det regerende Liberal-Demokratiske Parti, LDP, var svækket af en kæmpestor korruptionsskandale og en hel række afskalninger. Samtidig sluttede oppositionen sig sammen i nye partier og gik i alliance med udbrydere fra LDP. Rent faktisk blev LDP for første gang siden 1955 væltet, og Japan fik i trekvart år en umulig samlingsregering af otte forskellige partier, som ikke viste sig levedygtig.
Centralt i dette politiske kaos var dannelsen af partiet Shinshinto, som var tænkt som den fremtidige modvægt til LDP i det topartisystem, som den ”politiske reform” af valgsystemet, der faktisk blev gennemført, var designet til at skabe. Ved dannelsen af Shinshinto gik det buddhistiske midterparti, Komeito, til manges overraskelse ind i en fælles partidannelse med andre oppositionspartier.
Komeito var og er på mange måder et politisk parti, som vi kender politiske partier i Danmark. Dets medlemmer er primært tilhængere af den buddhistiske bevægelse Soka Gakkai, men de holder løbende møder, hvor de diskuterer politik, også når der ikke lige er valg. Det eneste andet parti med den slags forpligtende medlemskab var og er kommunistpartiet. Alle andre partier har mest fungeret som lokale vælgerforeninger, der går i aktion i valgkampe, men ellers ligger brak det meste af tiden.
Med i Shinshinto var en ung Tetsuo Saito, der i dag er formand for Komeito. Det samme var en ung Yoshihiko Noda, der i dag er formand for det største oppositionsparti, Det Forfatningstro Demokratiske Parti, CDP. Og det samme var en ung Sanae Takaichi, der siden meldte sig ind i LDP og i dag er landets regeringschef.
I de kommende uger vil de tre stå over for hinanden i, hvad der tegner til at blive en uhyre interessant og uforudsigelig valgkamp forud for det underhusvalg den 8. eller 15. februar, som Takaichi ventes at udskrive i den kommende uge.
Efter sammenbruddet af alle reformideerne og drømmene om en slagkraftig opposition i 90’erne var krakeleret med Shinshintos opløsning i flere bittert stridende partier, gik det genopstandne Komeito, der ser sig selv som et centrumparti, omkring årtusindskiftet ind i en uhellig regeringskoalition med LDP, som holdt i 26 år, indtil LDP i oktober måned valgte den ultra-nationalistiske og konservative Takaichi til partileder og premierminister.
Det fik Komeito til at bryde ud af koalitionen, hurtigt etablere sig selv under Saitos ledelse som en initiativrig og udfarende kraft inden for oppositionen og i denne uge atter overraske alle ved ikke kun at aftale et valgteknisk samarbejde med Nodas CDP, men faktisk slå de to partier sammen i et nyt parti ved navn ”Centrum-reform”-partiet, der tegner til at blive den afgørende udfordring for Takaichi i hendes modige og måske dumdristige gambling i forbindelse med valgudskrivelsen.
Den sker kun 18 måneder efter det seneste underhusvalg, hvor LDP gik betydeligt tilbage og mistede det flertal, man i årevis havde haft sammen med Komeito. Takaichis bagtanke er klart at veksle sin personlige popularitet til et mere bæredygtigt flertal i parlamentet end det, hun har nu. Men om det lykkes for hende, er blevet gevaldigt usikkert med dannelsen af ”Centrum-reform”-partiet, som – hvis de to sammensluttede partier kan enes hele vejen – kan blive den alvorligste udfordring til LDP’s greb om magten, Japan har se i mere end et årti.
Om de kan enes, får vi at se i valgkampen og i den følgende tid. Det er kun to måneder siden, at de stod på hver sin fløj i det japanske parlament.
Beslutningen af sammenslutningen er sket ovenfra i møder mellem Noda og Saito, og den er svær at sluge for mange af deres partifæller. Gamle socialdemokrater på CDP’s venstrefløj bryder sig ikke om, hvad de opfatter som Komeitos religiøse dogmatisme og stramme partidisciplin. Og mange i Komeito, som i årtier har været vant til at være en del af en konservativ alliance med LDP, føler sig ikke trygge ved, om CDP er et ægte centrumparti, og om det kan vriste sig fri af indflydelsen fra de fagforeninger, der traditionelt støtter partiet.
Samtidig stod de to partier indtil de seneste måneders og ugers opbrud for to forskellige linjer i forhold til det politiske følsomme – men lige nu ikke specielt aktuelle – spørgsmål om, hvorvidt man skal arbejde for forfatningsændringer eller ej i forhold til Japans militære selvforsvarsstyrkers rolle i samfundet. De har også haft modsatte holdninger til atomkrafts rolle i Japans fremtidige energiforsyning.
LÆS: Japan Times’ opsamlende nyhedsbaggrund og den nye partidannelse
Mine NYUUSU-klummer om Japan og Østasien udkommer på hjemmeside og facebook en eller to gange om ugen - undtagen når jeg arbejder som rejseleder i Japan. Så vil der være længere mellem dem. En eller to gange om måneden vil jeg udsende et NYUUSU-nyhedsbrev. Danske mediers professionelle dækning af den del af verden er desværre svækket i de senere år. Jeg håber, at jeg med min lange erfaring kan bidrage en smule til at udfylde dette hul.
Prisen for at modtage nyhedsbrevet er et engangsbeløb på 300 kroner. Så modtager I det i årevis, indtil jeg segner. Skriv til mig på arc@asgerrojle.com – og sæt beløbet ind på mobilePay 26360251, mærket NYUUSU og jeres email-adresse. I er velkomne til at gå højere op i pris, alt efter pengepung. Beløbet vil indgå i mit firmas regnskab, og jeg får tid og ressourcer til at holde mit lille nyhedsmedie i live. I givet fald tusind tak. Alle vil uanset betaling kunne følge med i NYUUSU-indlæggene og deltage aktivt med råd, ideer og kritik ved at melde sig ind i facebook-gruppen af samme navn.