(Dette interview er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Choi Jong-kun, der er en fremstående rådgiver for Sydkoreas nye præsident, siger, at man er nødt til at forhandle med Nordkorea, hvis man vil skabe stabilitet på den koreanske halvø.
Sydkorea fik i sidste uge en ny præsident, Moon Jae-in, som blev valgt på, at han vil føre solskinspolitik over for Nordkorea. Moon Jae-in lovede under valgkampen at genoplive dialogen og det økonomiske samarbejde med det lukkede regime i nord og derved bidrage til at løse den aktuelle atomkrise og skabe tryghed for indbyggerne i syd.
Men Nordkorea har i første omgang mødt Moons udstrakte hånd med en ny provokerende missiltest søndag morgen, hvilket har tvunget præsidenten til at erklære, at solskinspolitikken ikke kan komme nogen vegne, med mindre Nordkorea også medvirker. Man kan ikke have dialog og økonomisk samarbejde med nogen, der ikke selv ønsker det.
Nordkoreas store dilemma er, at Kim Jong-uns regime på den ene side har behov for den økonomiske saltvandsindsprøjtning, som Sydkorea under Moon Jae-in på længere sigt tilbyder at give landet, men at diktatoren på den anden side godt ved, at Moon-regeringen ikke fører sol-skinspolitik ud af stor kærlighed til Nordkorea.
”Tænk over det”, siger Choi Jong-kun, professor i statskundskab ved Yonsei-universitetet, der i årevis har været rådgiver for Moon Jae-in.
”Da vi senest havde solskinspolitik, havde vi to topmøder og over 100 møder på ministerniveau. Vi havde seksparts-forhandlinger om Nordkoreas atomvåben, vi havde mange eksempler på økonomisk samarbejde mellem nord og syd, vi havde et stort antal genforeninger af adskilte familier fra krigens tid, over en million koreanere besøgte det andet Korea, og der skete en udvikling i atomafvæbningsprocessen,” siger han og fortsætter:
”Om det virkede? Ja, det gjorde det i høj grad. Men det standsede, fordi Sydkorea skiftede politik under 10 års konservative regeringer,” siger professoren, som i avisen Korea Herald nævnes som et sandsynligt bud på en ny udenrigsminister.
”Min formodning er, at hvis vi havde fået lov til at fortsætte, ville vi i dag have set et forandret Nordkorea. Måske ville Nordkorea slet ikke eksistere.”
Nordkoreas regime havde – inden missilaffyringen – på sin egne bagvendte måde budt præsident Moon velkommen som ny præsident.
”Nordkorea og Sydkorea burde åbne et nyt kapitel og forbedre forholdet mellem nord og syd, mens man respekterer hinanden og holder hinanden i hånden som partnere på vejen til genfore-ning,” hed det i en erklæring fra det officielle nordkoreanske nyhedsbureau KCNA.
Under valgkampen kom KCNA med hadske udfald mod Moon Jae-ins afsatte forgænger, Park Geun-hye, og Moons konservative modkandidater. En anden måde at fortælle verden på, at man foretrak Moon.
”Ånden i solskinspolitikken er stadig den samme, som den hele tiden har været,” siger Choi Jong-kun.
”Den gælder stadig. Der er ikke tale om nogen ny version. Solskinspolitikken handler om at forhindre Nordkorea i at overtage Sydkorea. Det handler om at bygge en stærkere stabilitet på den koreanske halvø, og her er det nødvendigt at have et bedre og mere håndterbart forhold til Nordkorea.”
Men der bliver tale om en lidt forskellig måde at gøre tingene på, fordi der er gået 10 år i mellemtiden, pointerer han.
”Kim Jong-ils Nordkorea, som vi var vant til at have med at gøre, er blevet til Kim Jong-uns Nordkorea, og vi ved endnu ikke, hvordan han vil reagere. Hvis vi vil leve op til ånden i solskinspolitikken, handler det derfor om at få dialog i gang med Nordkorea og finde ud af, hvilke intentioner og planer han har. Det har de to seneste præsidenter i Sydkorea forsømt at gøre.”
FN-sanktioner vil omhyggeligt blive overholdt, understreger Choi Jong-kun.
”Men sanktioner ændrer ikke alene Nordkoreas opførsel. Derfor har vi brug for en anden opskrift, der tilskynder Nordkorea til at sætte sig ved forhandlingsbordet. Derfor har vi ikke andet valg end at tage initiativ til en eller anden form for kontakt og kommunikation med regeringen i Pyongyang.”
Alt afhængig af udviklingen i det økonomiske samkvem med Nordkorea kan man forestille sig, at Moon-regeringen i Sydkorea på et tidspunkt vil anmode om en lempelse af FN-sanktionerne. Men det bliver på først på et senere tidspunkt.
”Økonomisk bistand vil slet ikke blive givet i begyndelsen. Man kan ikke bare forære ting væk. Men vi er nødt til at få en samtale i gang. Vi ønsker at skabe en situation, hvor de føler sig mere trygge ved at tale med os,” siger Choi Jong-kun.
”Vores mål er at opnå en fredelig afskaffelse af alle atomvåben på den koreanske halvø. Men vær opmærksom på, at det vil tage meget lang tid. Jeg kan ikke forestille mig nogen snarlig afskaffelse af atomvåben. Vi ønsker imidlertid at skabe en sti, som vil gøre det muligt for Nordkorea at bevæge sg i retning af et atomvåbenfrit Korea.”
”Moon jae-ins mål er at skabe bedre leveforhold for Sydkoreas folk. Netop derfor har vi brug for fred og stabilitet. Det betyder ikke så meget, hvor mange penge du tjener, hvis du hver eneste dag skal bekymre dig for, at krig kan bryde ud. Hver eneste dag hører man i nyhederne om missilaffyringer og atomvåbentest. Det er ikke behageligt. Det er ikke en god måde at begynde sin dag på. Det gælder om at fjerne den konstante krisestemning fra sydkoreanernes hverdag,” mener den måske kommende udenrigsminister.