Honjitsu

Pachinko-haller udfordrer Japans bløde nedlukning af samfundet

HONJITSU – Nyt fra Japan: I går straffede Osakas guvernør, Hirofumi Yoshimura, seks pachinko-spillehaller, der trods gentagne anmodninger og en telefonopringning fra selveste guvernøren stadig holder åbent, mens andre i samfundet artigt ”bliver hjemme” og forsøger at hindre spredning af corona-smitte på den måde.

Straffen bestod i, at guvernøren offentliggjorde navnene på de seks spillehaller på et skilt, som han fremviste ved en pressekonference. Meningen var at udstille dem til skam og skændsel i samfundet, hvilket i mange sammenhænge godt kan være en ganske alvorlig straf i Japan, men onde tunger har i denne omgang kaldt det ekstra reklame for de formastelige forretninger.

Pachinko er opretstående kuglespil, et fristed i vore dages Japan for dem, der gerne vil drukne deres bekymringer i øredøvende larm og tæt tobakståge. Det har aldrig været Japans mest lovlydige miljø, og fans af pachinko kører lige nu mange kilometer på tværs af amtsgrænser for at kunne udøve deres last de steder, der er åbne.

En af de pachinko-ejere, der holder åbent, sagde i forgårs i et tv-interview, at han godt vidste, at han burde lukke, men at det på den anden side var udelukket, for så ville han ikke kunne betale sin husleje. Et argument, som også høres i mere solidariske tv-reportager med indehavere af små nudelrestauranter og cafeer, som desperat holder åbent, i hvert fald en del af døgnet.

Osakas guvernør truer med at offentliggøre navne på 28 andre pachinko-haller, hvis de ikke makker ret, og andre steder i Japan har hans kolleger planer om det samme. Men fiaskoen med at lukke helt ned for pachinko afspejler japanske myndigheders tilbageholdenhed med at tvinge lukninger igennem. I Tokyos største red-light-district, Kabukicho, går rådhusansatte ydmygt gennem gaderne ved aftenstide med bannere og ​megafoner for at opfordre de spredte kunder til at gå hjem og de sidste åbne barer og biografer til at lukke ned.

Når japanske myndigheder er så konsekvente med kun at bruge henstillinger og anmodninger i deres såkaldte ”bløde nedlukning” af samfundet under corona-krisen, forklares det oftest med, at de ikke har lovmæssig mulighed for andet. Japans meget liberale forfatning blev skrevet i 1947, og på baggrund af det just forudgående militærstyre rummer den klare begrænsninger i regeringens muligheder for at udøve magt over borgerne.

Men den anerkendte amerikanske ekspert i japansk jura, Lawrence Repeta, har i en artikel i Japan Times i forrige uge argumenteret for, at hvis regeringen havde ønsket at bruge mere magt, som den gjorde, da alle beboere inden for en tyve kilometers afstand fra det ødelagte atomkraftværk i Fukushima i 2011 blev tvangsevakueret, er der ikke noget i forfatningen, som hindrer det.

Når regeringen ikke gør det, kan det ifølge ham skyldes, at det jo normalt går fint med ”jishuku”, selvjustits. De fleste japanere følger anmodninger fra myndighederne, når de er stærke nok og gentages tilstrækkeligt mange gange. Men det kan også skyldes – og det er nok lige så afgørende i denne omgang – at ”en tvungen nedlukning ville være bandlyst af de store erhvervsorganisationer, som udgør grundfjeldet i den politiske opbakning for det regerende liberal-demokratiske parti”, som Lawrence Repeta skriver.

Læs Lawrence Repetas artikel i Japan Times her.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *