News

Mandag: Japansk toppolitiker: Demonstranter er alligevel ikke terrorister

Honjitsu no News – Et lille udpluk af dagens nyheder – 2. december 2013

Japans toppolitiker: Demonstranter er alligevel ikke terrorister

Den næstkommanderende i Japans regeringsparti har i dag undskyldt, at han på sin blog har sammenlignet dem, der højlydt protesterer mod regeringens nye lov om statshemmeligheder, med terrorister.

Men Shigeru Ishiba, det liberal-demokratiske regeringsparti LDP’s generalsekretær, er ikke videre brødebetynget. Han fastholder, at den slags larmende protester, som fremkalder ubegrundet frygt hos folk, ikke har noget at gøre med demokrati.

Efter stort postyr i de japanske medier skriver han nu ifølge nyhedsbureauet Kyodo på sin blog, at han “på en måde ikke har været opmærksom nok”, og at “demonstranter og folkesamlinger er ønskværdige i et demokrati, så længe de holdes på en ordentlig måde”. Men han mener tilsyneladende stadig, at de – hvis de  ikke er “ordentlige” – kan sammenlignes med “terrorhandlinger”.

Ishibas brug af ordet “terrorisme” har forarget mange mennesker, også i Japan, men hans udtalelse afspejler, at der ikke i Japan er den samme accept af offentlige politiske demonstrationer som i Vesten. Mange japanere opfatter generelt demonstranter som professionelle aktivister og studenter, der har lidt for god tid mellem studierne. Det er med få undtagelser ikke noget, almindelige mennesker ville drømme om at gå til.

Dette er en engelsksproget version af Asahi Shimbuns version af nyheden, som lige er kommet ud.

[divider ]

Nordkorea hæmmer sin egen turisme-offensiv

Nordkorea vil gerne sælge sig selv som et turistmål og investerer i øjeblikket en stor del af sine meget begrænsede offentlige anlægspenge på at bygge vintersportsanlæg, hoteller og en moderniseret lufthavn.

Landet bygge en stor del af sin appel til eventyrlystne rejsende på, at det er et “lukket land” med en særlig atmosfære, som man ikke oplever andre steder i verden. Man kan sige, at den nylige anholdelse af en 85-årig amerikansk turist for “krigsforbrydelser”, som han skal have begået som soldat under Korea-krigen i halvtredserne, på den ene side bidrager til den farlige mystik omkring landet. På den anden side minder anholdelsen fremtidige turister om, at helt uden risiko er det ikke at rejse til landet. Det skriver Wall Street Journal  dag.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Optimization WordPress Plugins & Solutions by W3 EDGE