News

Lørdag: Japans elselskaber: Byg nye atomkraftværker

Honjitsu no News – Et lille udpluk af dagens nyheder – 1. februar 2014

Japans elselskaber: Byg nye atomkraftværker

Japans regionale elektricitetsselskaber ved godt, at Abe-regeringen i sin nye energiplan går ud fra, at Japan også i fremtiden vil bygge en stor del af sin energiforsyning på atomkraft.

Derfor har elselskabernes sammenslutning foreslået regeringen, at der bygges en række nye atomkraftværker rundt omkring i Japan. Se denne Asahi-nyhed.

Det er ikke engang tre år siden, at Japan i Fukushima oplevede den næstværste atomkraft-katastrofe nogensinde, og i øjeblikket er ingen af landets 48 atomreaktorer i drift. Regeringen har svært nok ved at overtale de lokale myndigheder til en gradvis genåbning af dem.

Men mange af disse værker er fra 1970’erne og 1980’erne. Der er grænser for, hvor lang tid de kan benyttes endnu. Så hvis Japan for alvor skal belave sig på atomkraft i fremtiden, skal der bygges nye anlæg. det har el-industrien ret i.

Det er bare svært at forestille sig, at nogen afkrog af Japan i den aktuelle atmosfære vil acceptere, at det bliver lige hos dem.

[divider ]

NTT docomo tjener penge på Iphone-omvendelse

Det er kun tre måneder siden, at Japans traditionelt største mobiludbyder NTT docomo overgav sig og begyndte at sælge Iphones til sine abonnenter.

Og det viser sig at have kunnet betale sig. For første gang i to år har NTT docomo fået en større nettostigning i antallet af abonnementer end de to store konkurrenter, au/KDDI og Softbank. Det fortæller Japan Times.

Det er bare i løbet af december måned blevet til 279.000 abonnementer flere, end man havde før. Det er altså en kæmpe business.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *