(Denne reportage er skrevet til og offentliggjort af Kristeligt Dagblad)
Gennem Thailands afdøde konges store popularitet har hans buddhistiske filosofi om mådehold fået stor indflydelse i hele landet. Nu forsøger magtfulde kredse at udbrede hans lære til resten af verden.
Det er over et halvt år siden, at Thailands elskede og respekterede gamle konge døde efter lang tids sygdom. Kong Bhumibol Adulyadej blev 88 år gammel og sad på tronen i syv årtier.
Hans ansigt ses overalt på standere og bannere i bybilledet i Bangkok, og det er stadig officiel sørgeperiode med sort tøj ved alle offentlige arrangementer. Ikke kun hans billede, men også det, der præsenteres som hans filosofi, er til stede overalt.
Kongens filosofi er bygget op omkring en såkaldt ”sufficiency”-økonomi, og den er kommet til at spille en større rolle i propagandaen i landet siden hans død. Når lederen af militærjuntaen, General Prayuth, hver fredag toner frem på landets tv-skærme i sit eget tv-show, bruger han en stor del af tiden på konkret og jordnært at forklare kongens filosofi over for befolkningen – og dermed legitimere sit eget styre gennem den afdøde konge og dennes popularitet.
”Sufficiency” er svært at oversætte og derfor benyttes det engelske ord i denne artikel. Filosofien har sit afsæt i traditionel buddhistisk nøjsomhed, og tankegangen er grundlæggende, at nok må være nok. Økonomisk vækst er okay, men kun indtil man som borger, familie eller samfund har, hvad man behøver for at kunne leve et godt liv. Den økonomiske udvikling skal være bæredygtig og ske i balance med naturens og menneskenes overskud af ressourcer.
”Thailand behøver ikke blive en østasiatisk tiger,” har den gamle konge engang udtalt.
Da den gamle konge stadig var aktiv, rejste han og medlemmer af kongefamilien selv rundt i landet og promoverede filosofien. De var til stede ved udplantning af ris, der blev dyrket i overensstemmelse med filosofien, og de var med til at etablere mønsterlandsbyer rundt omkring.
Mange i den internationale udviklingsverden mener faktisk, at Thailands erfaringer med “sufficiency” har global relevans – også selv om det bestemt ikke er alle steder i Thailand selv, at principperne holdes lige meget i hævd. De mener også, at sufficiency-filosofien er i smuk samklang med FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling.
Martin Hart-Hansen, der er vicechef for i FN’s Udviklingsprograms landekontor i Thailand, forklarer, at sufficiency-filosofien ”fokuserer på mange af de samme elementer, der ligger til grund for FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling. De handler begge om vigtigheden af at styrke modstandsdygtighed over for klimarelaterede ekstreme hændelser og andre økonomiske, sociale og miljømæssige chok og katastrofer. Ligeledes er bæredygtigt forbrug, produktionsformer, miljøbeskyttelse og en effektiv styring af vores fælles naturressourcer et gennemgående træk ved både sufficiency-tanken og FN’s verdensmål. Lighederne gør sufficiency-tanken til et nyttigt redskab i opnåelsen af FN’s verdensmål”.
Men der er også kritiske røster. Ifølge Pavin Chachavalpongpun, en kritisk thailandsk forsker, som er lektor ved Center for Sydøstasiatiske Studier på Kyoto Universitet i Japan, og som reelt er landsforvist af juntaen, er sufficiency-filosofien ”blevet brugt af eliten til at undertrykke de fattige i stedet for at tilbyde dem retfærdige økonomiske muligheder”.
”Filosofien om sufficiency-økonomien er blevet udnyttet som et værktøj til at vedligeholde elitens økonomiske og sociale privilegier over for de fattige. Det er blevet en måde at placere folk i en boks frem for at opmuntre dem til at tænke ud af boksen, således at de forbliver underdanige borgere. Filosofien afskrækker folk fra innovation og ambition, og den begrænser muligheder for, at de fattige kan klatre op ad samfundets økonomiske og sociale trappestiger. Den fortæller folk, at de skal være glade der, hvor de er,” skriver Pavin Chachavalpongpun i en email til Kristeligt Dagblad.
En opfattelse, som Martin Hart-Hansen ikke er enig i.
”Selv om der formentlig er flere landdistrikter i Thailand, hvor der ikke er udbredt kendskab til de specifikke punkter i sufficiency-tanken, er det mit indtryk, at bæredygtig udvikling nærmest er i thailændernes dna på grund af den tidligere konges stærke engagement i dette emne,” vurderer han.
”Jeg tror, at det faktum, at sufficiency-tanken blev formuleret af den tidligere konge, samt den ærbødighed, folket har over for kongen, er afgørende for, at sufficiency-tanken er et nyttigt redskab i Thailand. Selv ude i landdistrikterne vil det thailandske folk betragte deres indsats for at arbejde hen imod bæredygtig udvikling som en måde at ære den tidligere konges arv på,” forklarer Martin Hart-Hansen.
På den baggrund har indflydelsesrige kræfter i det thailandske samfund gennem flere år forsøgt at komme ud i verden med sufficiency-filosofien.
Mange af dem mener oprigtigt, at tankegangen har noget væsentligt at tilbyde verden i dag. De peger på, at den ikke kun er i åbenlys samklang med FN’s udviklingsmål, men også med mange af de ting, som grønne bevægelser i Vesten bestræber sig på at indføre i deres egne lande.
Andre ser en mulighed for at lappe på et nationalt image, som har lidt skade ved gentagne militærkup og et hårdhændet regime siden det sidste kup i 2014, og derved skaffe Thailand noget sympati og ”soft power” i omverdenen.
Dr. Sirikul “Nui” Laukaikul, som driver et konsulentfirma i Bangkok, er en central person i disse bestræbelser. Hun deltog blandt andet ved et dialogmøde i København i 2013. Hun fortæller, at bestræbelserne fortsætter, men at man har skiftet strategi væk fra den type landefremstød, som dialogmødet i København i sin tid var en del af. Nu retter man entydigt fokus mod forretningsverdenen.
”I stedet for at samarbejde med thailandske ambassader rundt omkring har vi sluttet os sammen med ”Sustainable Brands Conference”, og vi deltager rundt omkring i verden, hvor SB afholder internationale konferencer.”
”At samarbejde med SB giver gode resultater. Vi har god respons fra publikum overalt. Folk begynder at indse den mådeholdets magt, som de har lært af sufficiency-økonomiens filosofi,” fortæller ”Nui”.