Artikler

Japansk politik er i vejen for en højere japansk profil i verden

Japans skiftende regeringer har i mange år gerne villet hæve landets udenrigspolitiske, sikkerhedspolitiske og militære profil i den store verden, og det gælder ikke mindst den nuværende regering under premierminister Shinzo Abe, den mest konservative og nationalistiske regeringschef, Japan har haft i mange år.

Mange spydige analytikere i såvel indland som udland har gennem årtierne kaldt Japan for en ”økonomisk kæmpe”, men en ”politisk dværg”, og sådan skal det ikke være længere, mener Shinzo Abe.

Men det barokke er, at Japan i dag sagtens kunne spille en langt mere afgørende regional hovedrolle, end landet gør, hvis det ikke netop var for den udenrigspolitik, som samme Shinzo Abe og hans regering fører på flere felter. Den forværrer og fastholder den isolation fra det øvrige Østasien, som Japan har måttet leve med i det meste af efterkrigstiden.

Dette dilemma har jeg skrevet en grundig analyse om i det nyeste nummer af tidsskiftet Udenrigs. Læs side 41-47.

 

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *