juni 28

HOPE TOURISM – R​ejse til det nordøstlige Japan, september 2022

0  comments

Asger Røjle Christensen
Hvem har lyst til sammen med mig at rejse ned langs Japans nordøstlige kyst i september 2022 og opleve områdets fascinerende natur, kultur, historie – og seje befolkning?

Vi skal se og opleve, hvilke fabelagtige ressourcer og hvilke eventyrlige fortællinger denne kyststrækning rummer. Det er hele tiden på baggrund af den katastrofe, der skete i 2011, hvor området blev ramt af en ødelæggende tsunami, der tog 19.000 menneskeliv.
Men min rejse er en turistrejse, ikke en studietur. Vi skal ud på landet og have nogle gode oplevelser sammen - og undervejs møde et helt andet Japan end det, man møder ved de gængse rejsemål.

Vi rejser i en mindre gruppe på højst fjorten deltagere. Der bliver afrejse fra København 8. september og hjemkomst 21. september. Regn med en pris på 28.000 kroner pr. deltager for fly, overnatninger, transport, entreer, velkomst- og afskedsmiddag samt mit honorar. Tillæg for enkeltværelse er 2500 kroner. Og børnerabat er 3000 kroner (for børn under tolv år).
Er du interesseret, så skynd dig at sende mig en email på arc@asgerrojle.com. Så hører du snarest fra mig.  Nedenstående program er opdateret og udvidet på basis af erfaringerne fra en tilsvarende rejse i sommeren 2019. 

Teknisk rejsearrangement: JTB Danmark

"Generelt en fabelagtig tur ... - vi nyder dit arrangement, din dedikation og din præcision",  skrev en af deltagerne i sommerrejsen 2019 til mig bagefter. 

"Denne tur får min varmeste anbefaling, fordi den først viste mig Japan med turistens øjne, og derefter tog mig med ned langs den kyst, der blev ramt af tsunamien i 2011. Asger Røjle har indgående kendskab til Japan, og han gav indsigt i både katastrofens omfang og den utrolige genopbygning, der har fundet sted. Det var virkelig interessant", skrev en anden.

Tak for det.

Torsdag 8. september

Afgang fra Kastrup Lufthavn til Narita-lufthavnen ved Tokyo.

Fredag 9. september

Ankomst til Tokyo.

Rundtur i kvarteret Asakusa, det gamle Tokyo omkring Sensoji-templet. Enkel velkomstmiddag i samme kvarter.

Tre nætter på hotel i Asakusa.

Lørdag 10. september

Udflugt til Nihon Minka-en, et frilandsmuseum vest for Tokyo med klassiske "minka"-huse, bondehuse fra hele landet

Tilbud: Middag på  en god og traditionel sushi-restaurant ved Tokyos gamle fiskemarked i kvarteret Tsukiji.

Søndag 11. september

Fridag i millionbyen Tokyo

Tilbud: En bådtur fra Asakusa til det nye Tokyo ude i bugten (Odaiba med pariserhjul, Toyota-showroom og shopping)

Mandag 12. september

Lyntog - Shinkansen - fra Tokyo til Aomori. Besøg i museet for den lokale Nebuta-festival.

Busrejse til vulkansøen Towada-ko. To nætter på den japanske ryokan, Hotel Towadaso. Varme bade og traditionelle retter.

Tirsdag 13. september

Halvdagstur med bus langs Towada-søen. En god vandretur ad fremkommelig skovsti gennem et fantastisk landskab ved det brusende Oirase-vandløb med mange vandfald. I bestemmer selv, om vandreturen bliver kort eller lang. Derefter afslapning ved hotellet og søen.

Onsdag 14. september

Bus til Hachinohe på østkysten. Tur med den berømte Sanriku-jernbane langs kysten sydpå til Miyako.

Spadseretur langs den kyst strækning, hvor et af de mest berømte tsunami-foto er taget.

En nat på lokalt hotel i Miyako.

Torsdag 15. september

Spadseretur langs Jodogahamas klippestrand, et lille afsnit af den berømte Michinoku-sti langs Tohoku-kysten.

Vi fortsætter med Sanriku Railway sydpå til Kamaishi - derpå ind i landet med et flot bjergtog og sidst dagen med Shinkansen-lyntoget tl storbyen Sendai.Tre nætter på centralt hotel i Sendai.

Fredag 16. september

Tog- og busudflugt til Higashi-Matsushima, en af de værst ramte byer under tsunamien.

Dagen slutter med en sejltur blandt klippeøerne i den berømte Matsushima-bugt, traditionelt opfattet som et af de tre mest naturskønne steder i Japan.

Lørdag 17. september

Shopping, afslapning og sightseeing i storbyen Sendai.

Tilbud: Besøg ved Japans næstældste whisky-destilleri, Nikkas anlæg i udkanten af byen.

Søndag 18. september

Togtur langs Fukushimas tsunami-ramte kyst, tæt forbi det ødelagte atomkraftværk. Besøg i byen Namie inden for det oprindeligt evakuerede område samt J-Village, som var hovedkvarter for oprensningen. Ankomst til storbyen Iwaki i syd. Herfra bustur gennem bjergene til den gamle samurai-hovedstad Aizu-Wakamatsu.

To nætter på centralt hotel i Aizu-Wakamatsu.

Mandag 19. september

Sightseeing og snak om historien ved Tsuruga-borgen og den historiske samuraiskole Nisshinkan i Aizu-Wakamatsu.

Tirsdag 20. september

Afslapning og formiddags-shopping omkring hotellet. Et spændende kvarter. Chartret bus til Narita-lufthavnen om eftermiddagen.

Afskedsmiddag og sidste overnatning på lufthavnshotel.

Onsdag 21. september

Hjemrejse til København fra Narita.

Rejseleder

Jeg, Asger Røjle Christensen, vil selv fungere som rejseleder på rejsen. Jeg er journalist, forfatter, foredragsholder og rejseleder. Jeg har beskæftiget mig med Japan i tre et halvt årti og har boet i landet i 13 år af mit liv.


Tags

genopbygning, hope tourism, Japanrejse, rejsemål, rejser, tohoku, turisme


Dette kunne måske også interessere dig?

Nyt foredrag: Hokkaido

Nyt foredrag: Hokkaido
Kommentarer er meget velkomne

Your email address will not be published. Required fields are marked

{"email":"Email address invalid","url":"Website address invalid","required":"Required field missing"}