Honjitsu

Hiroshima og Nagasaki: Det er svært at fortælle om andres lidelser

HONJITSU – Nyt fra Japan: Den tid, hvor der stadig er overlevende atombombeofre fra Hiroshima og Nagasaki, såkaldte hibakusha, som kan berette om deres oplevelser og lidelser, er snart forbi. I den forløbne uge markerede man 75-års-dagene for de to tragiske begivenheder.

”En æra uden overlevende vil begynde snart. Vi er nødt til at forberede os på den kommende ære uden hibakusha”, sagde Nagasakis borgmester, Tomihisa Taue, i sidste uge ved en online-pressebriefing, arrangeret af Foreign Press Center i Japan.

I Nagasaki er der kun 26.000 overlevende tilbage, og de er i gennemsnit 83 år gamle. Færre og færre af dem er raske nok til at deltage i programaktiviteterne omkring fredsmuseet i byen.

”Ikke alle har ønsket at fortælle om deres oplevelser”, understreger borgmesteren.

I mange år undgik de fleste at udsætte sig selv for den smerte og stress, som var forbundet ved at genoplive deres oplevelser fra dengang, ligesom det var almindeligt anerkendt, at det nok var bedst at holde mund med sine beretninger af hensyn til ens børn og børnebørn, som man ellers frygtede ville blive diskrimineret og få sværere ved at blive gift.

”Men andre er begyndt at fortælle deres historier efter at være blevet gamle”, tilføjer borgmesteren. ”De erkender, at hvis de ikke gør det, vil deres oplevelser ikke blive bevaret for eftertiden.”

I både Hiroshima og Nagasaki opfatter man det stadig som de to byers særlige rolle i verden at definere målet om fred og atomnedrustning ”uden at svaje for aktuelle internationale strømninger”, som borgmester Taue siger. ”Derfor er det meget vigtigt at udvikle de menneskelige ressourcer, som vil kunne bære budskabet om fredsskabelse ud til de næste generationer”.

I det meste af et årti har begge byer haft programmer, hvor de friskeste af de overlevende hibakusha har brugt mange timer på at fortælle deres personlige oplevelser i mindste detalje til idealistiske unge studerende og gymnasieelever, som på den måde blev deres ”arvtagere”, som kunne fortælle historien videre. Selvfølgelig har man bevaret mange video-optagelser med afdøde hibakusha, som beretter om deres lidelser, og de vises også på fredsmuseerne i begge byer. Men det er noget andet at høre beretningen fra et levende menneske på ens egen alder.

Jeg dækkede for seks et halvt år siden en konference i Hiroshima, hvor nogle af disse unge arvtagere udvekslede erfaringer, og det viste sig jo, at det ikke var helt nemt.

Yumi Kimura gik dengang i 1.g i gymnasiet og var netop begyndt som ”arvtager” og samtidig som frivillig ung-journalist på det lokale dagblad i Hiroshima-området, Chugoku Shimbun. Hun fortalte på konferencen om sit første møde med de gamle hibakusha.

”Jeg oplevede meget stærkt, at der en afgrund mellem deres følelser og mine”, fortalte hun. ”Det er svært for mig at bygge bro over den afgrund. Jeg vil meget gerne give det videre, men forstå det helt, det kommer jeg aldrig til. Det er vigtigt for mig at lade være med at give indtryk af, at jeg forstår det hele”.

Alligevel mente hun dengang, at hun vil kunne spille en vigtig rolle, når de gamle hibakusha ikke længere vil være her til at fortælle.

”Nu har jeg hørt det fra deres egen mund, og jeg kan fortælle det til mine jævnaldrende. Det er vigtigt, at der er en samtale, og at der er interaktion, når budskabet gives videre, hvis mine kammerater nogensinde skal begynde at interessere sig for det”, fortalte hun.

Erfaringerne siden dengang har imidlertid vist, at det er svært for de fleste unge at bevare motivationen for at fortælle andre folks historie. Det skal også handle om de unge selv, om fredsskabelse i de samfund, de vokser op i.

”I stedet for bare at gøre dem til passive modtagere af de gamle hibakusha’s beretninger ønsker vi nu, at eleverne skal forstå, at det er op til dem selv at bygge fred i fremtiden. Det vil vi gerne fremme i skoleundervisningen i Nagasaki”, sagde borgmester Tomihisa Taue ved briefingen i sidste uge.

Han nævner som et eksempel, at lokale gymnasieelever selv har planlagt og taget initiativ til en indsamling af underskrifter for fred, som de selv som ”fredsambassadører” afsender til FN’s årlige nedrustningskonferencer.

”Måske vil vi ikke kunne dele de præcise erindringer med verden ret meget længere. Men vi kan stadig dele ønsket om fred”, sagde borgmesteren.

Related Posts

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *